Faktaboks

Henry Ussing
Født
5. maj 1886
Død
9. september 1954

Henry Ussing, Henry Blom Ussing, 5.5.1886-9.9.1954, dansk jurist; søn af teologen af samme navn. I 1914 forsvarede Ussing sin disputats om objektivt erstatningsansvar, Skyld og Skade — Bør Erstatningspligt udenfor Kontraktsforhold vaere betinget af Culpa?, og han blev i 1918 professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet.

Ussings senere juridiske forfatterskab faldt først og fremmest inden for obligationsretten. Hans hovedværker er foruden Dansk Obligationsret, Almindelig Del (1935-37) Aftaler paa Formuerettens Omraade (1931), Erstatningsret (1937) og Enkelte Kontrakter (1940).

Ussing regnes blandt jurister for en af de mest fremtrædende repræsentanter for sit fag. Gennem sin deltagelse i det nordiske lovsamarbejde fik han betydning for retsudviklingen på obligationsrettens område i hele Norden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig