kommunikation

Kommunikation. Osgood og Schramms kommunikationsmodel viser, hvordan parterne dechifrerer og tolker den modtagne information, og hvordan de koder den information, de afsender. Modellen kaldes cirkulær, fordi kommunikationen cirkulerer mellem parterne.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Kommunikation er ofte blevet beskrevet med kommunikationsmodeller. De fleste af disse modeller indeholder en afsender, der koder og sender et budskab, et medium eller en kanal, gennem hvilken det kodede budskab overføres, og en modtager, der dekoder og modtager budskabet. Desuden kan kommunikationssituationens omstændigheder og formål også inddrages i modellen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommunikation kommer af latin communicatio 'meddelelse', af communicare 'udveksle meddelelser, gøre fælles, dele med nogen', afledt af communis 'fælles'.

I 1928 fremsatte den britiske litteraturkritiker I.A. Richards det synspunkt, at kommunikation foreligger, når et individ påvirker et andet individ på en sådan måde, at der hos begge parter foreligger en ensartet oplevelse.

Richards' definition er meget generel og vedrører kun dyr og mennesker, men ikke maskiner. Han fokuserer på budskabets indhold, men ikke på de processer, der overfører budskabet.

Intentionalitet

Kommunikationsbegrebets anvendelse inden for forskellige fagområder som teknologi, politologi, humaniora og etologi har resulteret i talrige, ofte uforenelige, definitioner. Diskussionen drejer sig først og fremmest om, hvorvidt kommunikation skal være intentionel, dvs. formålsrettet, eller ej.

Blandt dem, der kræver, at kommunikation skal være intentionel, er den canadiske kommunikationsforsker D.M. MacKay, som taler om kommunikation, når afsenderens budskab er målrettet og af modtageren opfattes som sådan.

For den amerikanske behaviorist Stanley S. Stevens (1906-73) er der tale om kommunikation, hvis blot modtageren opfatter en aktivitets intentionalitet. I modsætning til disse opfattelser fremhæver den øtrigskfødte psykolog Paul Watzlawick (1921-2007), at enhver aktivitet indeholder potentiel kommunikation, idet selv ubesvarede henvendelser og tavshed anses for kommunikation. Watzlawick hævder, at det for mennesket er umuligt ikke at kommunikere.

Opretholdes kravet om formålstjenlighed eller intentionalitet fra afsenderens side, for at man kan tale om kommunikation, vil store dele af menneskers og dyrs kropssprog ikke kunne anses som kommunikation.

Studier af dagligdags adfærd, foretaget af bl.a. psykoanalytikeren Sigmund Freud, sociologen Erving Goffman og antropologen Edward T. Hall (1914-2009), har imidlertid vist, at fx uoverlagte ytringer og handlinger har betydning og indflydelse på kommunikationsprocessen.

I begyndelsen af 1950'erne udviklede Palo-Alto-gruppen i Californien en pragmatisk kommunikationsteori, der analyserede kommunikationsmønstre mellem patient og nære familiemedlemmer. Afgørende betydning for denne teoris opståen fik den britiske antropolog Gregory Batesons analyse af, hvordan specifikke kommunikationsmønstre, som han kaldte for "dobbeltbinding", kan skabe alvorlige psykiske problemer hos mennesker (se double-bind).

I 1960'erne tiltrak canadieren Marshall McLuhan sig opmærksomhed ved at påvise, hvorledes samfundet var ved at ændre sig fra en kultur domineret af det trykte bogstav til en kultur, hvor kommunikation foregår via elektroniske medier. Hans diktum var, at "mediet er budskabet".

Efter 1970'erne rettedes fokus mod dynamikken i den verbale og non-verbale kommunikation, de elektroniske mediers anvendelse i uddannelsen og mediernes holdningspåvirkning.

Kommunikationsmodeller

Kommunikation. Dances kommunikationsmodel illustrerer, hvorledes en konstruktiv kommunikationsproces til stadighed inddrager flere og flere emner. Vendes modellen på hovedet, illustrerer den, hvorledes kommunikationen bliver mere og mere indskrænket for til sidst at holde op.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Kommunikation. Lieth, Kuschel og Petersens kommunikationsmodel er en kombination af Osgood og Schramms modificerede model og Dances spiralmodel. Den potentielle tilvækst af information er antydet ved, at cirklens diameter vokser med tiden.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Forskellige modeller er blevet udviklet til at forstå samspillet mellem kommunikationsprocessens forskellige dele. Traditionelt indeholder modellerne en afsender, der koder og sender et budskab, et medium eller en kanal, gennem hvilken det kodede budskab overføres, og en modtager, der dekoder og modtager budskabet.

Et budskab kan sendes og opfattes gennem en eller flere kanaler: Den auditive, visuelle, taktile, olfaktoriske, gustatoriske eller termale kommunikationskanal, der overfører signaler gennem hhv. høre-, syns-, berørings-, lugte-, smags- eller varmesansen.

Shannon-Weaver-modellen

I slutningen af 1940'erne udviklede Claude E. Shannon og Warren Weaver (1894-1978) en matematisk kommunikationsmodel. Det var en lineær envejskommunikationsmodel, fortrinsvis beregnet til at forstå akkurat overførsel af budskaber inden for radio- og telekommunikation. Shannon-Weaver-modellen har haft stor betydning for udvikling af telekommunikation og computerteknologi.

Lasswell-Braddock-modellen

I 1948 udviklede den amerikanske politolog Harold D. Lasswell, der var interesseret i politisk kommunikation og propaganda, en kommunikationsmodel, hvis analytiske grundproblem var: Hvem siger hvad, gennem hvilket medium, til hvem og med hvilken effekt? Siden hen gjorde R. Braddock opmærksom på, at også omstændigheder og formål med kommunikationen burde medinddrages.

Lasswell-Braddock-modellen fik stor betydning for efterfølgende analyser af kommunikationsprocessens forskellige dele. Hverken denne eller Shannon-Weaver-modellen er velegnet til forståelse af interpersonel kommunikation, da der ikke tages hensyn til, at interaktion mellem mennesker er en proces, der går begge veje.

Osgood-Schramms-modellen

Dette blev der taget højde for i Charles E. Osgood og Wilbur Schramms (1907-87) model fra 1954. Den beskriver interpersonel kommunikation som en cirkulær tovejsproces, der i princippet kan være i gang hele tiden. Hovedvægten lægges her på aktørerne i kommunikationsprocessen: Person A indkoder og sender et budskab, der af B modtages, tolkes og besvares.

Det nye i Osgood og Schramms model var indførelse af tilbagemeldingsprincippet, betegnet feedback-princippet, hvorved A får oplysning om, hvorledes modtageren har opfattet budskabet. Modellen implicerer lighed i kommunikation mellem A og B, men fastholder samtidig, at kommunikationsprocessen er statisk frem for dynamisk.

Dances spiralmodel

Amerikaneren Frank E.X. Dance tog højde for dette og udviklede i 1967 en såkaldt spiralmodel, der understreger, at et kommunikativt samspil udvikler sig tidsmæssigt. Intentionaliteten i budskabet behandles ikke i denne model.

Ved at udvikle Osgood-Schramm-modellen og indarbejde denne i Dances spiralmodel, som fx de danske psykologer Lars von der Lieth, Rolf Kuschel og Arne Friemuth Petersen gjorde det i 1993, anskueliggøres, hvordan kommunikation kan forstås som et processuelt forhold mellem afsender og modtager, der kontinuerligt udvikler sig. Den tilgodeser samtidig, at et budskab kan sendes og modtages som tilsigtet hhv. utilsigtet.

Intra- og interpersonel kommunikation

Intrapersonel kommunikation refererer til, at en person taler med sig selv eller reagerer over for egne tanker. Så vidt forskellige tænkere som den græske filosof Platon og den amerikanske behaviorist John B. Watson mente, at tænkning må opfattes som en dialog med én selv og derfor betegnes som intrapersonel kommunikation.

Enkelte psykoterapeuter går også ind for denne individualpsykologiske opfattelse, der imidlertid afvises af moderne kommunikationsteoretikere, for hvem kommunikation er en dynamisk proces, der foregår mellem to eller flere individer.

Interpersonel kommunikation

Interpersonel kommunikation foregår hovedsagelig gennem sprog som tale- og tegnsprog. Senere års forskning har imidlertid påvist den store betydning, som non-verbale signaler, kropssprog og prosodiske signaler (se prosodi) har for kommunikation.

Den danske psykolog Edgar Rubin var en af de første, der påviste, at budskaber fra afsenderens side ofte overbestemmes både gennem tonefald, ordenes indhold, ordstilling og ved kombineret brug af tale- og kropssprog.

Ved brug af en selvkonstrueret kontakt-tromle viste han eksperimentelt, at modtageren har, hvad han kaldte for en "forståelsesreserve", idet halvdelen af talen i visse tilfælde kan skæres væk, uden at det går væsentligt ud over forståelsen.

Når samtalen foregår mellem ligeværdige personer, og hvor der sker en fri udveksling af synspunkter, taler man om symmetrisk kommunikation. I modsætning hertil, som ved ansættelsessamtaler, hvor det er intervieweren, der styrer samtalen, taler man om asymmetrisk kommunikation.

Interpersonel kommunikation er undersøgt såvel ved brug af eksperimentelle metoder som ved observation. Som led i studier af gruppedynamiske processer (se gruppedynamik) udviklede den amerikanske psykolog Harold J. Leavitt (1922-2007) i 1951 en særlig eksperimentel forsøgsteknik, der kom til at præge de efterfølgende års forskning.

Han interesserede sig for kommunikationsmønstres betydning for effektivitet og tilfredshed ved løsning af en given opgave. Han placerede femmands grupper i arrangementer, betegnet som "cirklen", "kæden", "Y'et" og "hjulet". Hjulet og Y'et var de mest effektive, mens cirkelopstillingen skabte det bedste arbejdsklima. Andre undersøgelser har dog vist, at både den sociale situation og kommunikationens emne indvirker på kommunikationsprocessen.

Observationsmetoden er især blevet anvendt af etnometodologer, der undersøgte almindelige kommunikationsforløb. Amerikaneren Harvey Sacks (1935-75) foretog fra midten af 1970'erne en række konversationsanalyser, der fik betydning for en forståelse af samtalens struktur og de sociale regler, deltagerne i en kommunikativ proces benytter sig af.

Interessen lå i at afdække forhold som fx, hvorledes almindelige samtaler begynder og opretholdes, hvordan misforståelser opstår og afklares, og hvorledes samtaleparterne går ind og ud af samtalen, de såkaldte turn-taking-strategier.

Interkulturel kommunikation

Interkulturel kommunikation foreligger, når medlemmer med forskelligartet kulturel baggrund interagerer. Vellykket kommunikation kræver ikke blot sproglige, men også kulturelle færdigheder. Dette skyldes, at hver kultur har normer for, hvem der kommunikerer med hvem, om hvad, hvornår, på hvilken måde og i hvilke situationer.

Medinddragen af de sociale og kulturelle aspekter, der regulerer kommunikativ interaktion, kaldes for kommunikations-etnografi.

I gruppe-orienterede samfund som Irak, Japan og Korea lægges vægt på den sociale kontekst samt på, hvordan man taler, hvorimod der i individorienterede samfund som Skandinavien og USA først og fremmest lægges vægt på det sproglige indhold.

Sådanne kulturelle forskelle kan skabe misforståelser og konflikter. Det skete fx i de amerikansk-egyptiske forhandlinger i 1950'erne og 1960'erne og under de irakisk-amerikanske forhandlinger i Genève 1991, hvor irakerne, fordi budskabet blev fremlagt på en indholdsmæssigt klar, men følelsesmæssigt afdæmpet måde, ikke tog amerikanernes krigstrusler alvorligt.

Mandlig og kvindelig kommunikationsstil

Mennesker opvokset i samme kultur, og som taler samme sprog, kan udvikle forskellige kommunikationsmønstre. Det kan skyldes individuelle særheder, gruppetilhørsforhold eller social status. Sidstnævnte er smukt beskrevet i George Bernhard Shaws skuespil Pygmalion fra 1913, hvor Eliza Doolittle ændrer social status, da hun skifter sprogkode.

Den amerikanske sprogforsker Deborah Tannen (f. 1945) har påpeget eksistensen af en specifik mandlig og kvindelig kommunikationsstil.

Mandlig kommunikationsstil har form af "rapportsnak" og anvendes til at demonstrere viden, uafhængighed og social status. Kvindelig kommunikationsstil har form af "kontaktsnak" og benyttes til etablering af samhørighed og udvikling af sociale relationer.

Undersøgelser har afsløret, at kvinder er mere tilbageholdende og forsigtige i deres udtryksmåder, når de er i grupper sammen med mænd, end når de er i kvindegrupper. Herved tillægges kvinder lavere social status og kompetence end mænd.

Træning i kommunikationsfærdigheder

Opnåelse af en markant forbedring af kommunikationsfærdigheder gennem træning har været kendt siden 1947, da social-psykologen Kurt Lewin gennemførte en række gruppeeksperimenter.

Efter 1970 har terapeuter erkendt, at en række psykologiske problemer kan tilbageføres til mangelfulde kommunikationsfærdigheder og dermed gøres til genstand for træning: indledning og vedligeholdelse af en samtale, aktiv lytning og konstruktiv feedback.

Programmer til en optimering af kommunikationsfærdigheder findes for mennesker i forskellige sociale positioner: ledere, jobsøgende, skolebørn og børnehavebørn. Siden midten af 1950'erne er forskellige træningsprogrammer udviklet til opøvelse af interkulturelle kommunikationsfærdigheder. Ved hjælp af moderne teknologi kan også kommunikationshandicappede optrænes til et mere rigt liv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig