Biokommunikation, udveksling af information mellem biologiske objekter. Udtrykket biokommunikation benyttes helt overvejende om dyrs meddelelser til hinanden, dyresprog, men kan også dække over informationsudveksling mellem enkelte celler, herunder udveksling af genetisk information.

Kommunikation mellem organismer udgør en væsentlig del af dyrs sociale adfærd. Dyrene meddeler sig til hinanden vha. signaler for at kunne koordinere eller på anden måde påvirke adfærden.

Fx kræver forplantning udveksling af signaler om dyreart og køn, så parring ikke finder sted mellem forskellige arter eller med samme køn. Derudover meddeles oplysninger om fysiologisk status, dvs. ynglestemning, og om position, således at kønnene kan komme i kontakt med hinanden.

Dyr i sociale grupper har ofte et særlig veludviklet signalsprog, der sikrer stabilitet i gruppen. Det kan fx være signaler om social rang, alder og om fælles aktiviteter i gruppen. Under indbyrdes stridigheder udveksles truesignaler og underkastelses- eller overgivelsessignaler, som alle er med til at afgøre uoverensstemmelser uden brug af farligere midler. For bl.a. fugle og pattedyr tjener signalering ofte til markering af et territorium.

Ligesom i andre former for kommunikation er der i dyrenes signalsprog en sender og en modtager. Signalet fra afsender bringes som stimuli i en kode, der kan opfattes og tolkes af modtageren.

Fremkaldelsen af en reaktion hos modtageren beror således både på modtagerens evne til at sanse signalets stimuli og evnen til at tolke den information, som signalet indeholder.

Signalsproget er karakteristisk for de enkelte arter, og for at undgå misforståelser og overlap mellem arterne er der udviklet en stor variation i signalernes sansemetode og i deres tolkning.

Dyrenes signalsprog er udviklet gennem evolutionen og omfatter begrænsede, men tilstrækkelige informationsmængder for arternes overlevelse.

De enkelte arters signalrepertoire er blevet til på grundlag af det råmateriale, der oprindelig har været til stede. Afsenderen har fået forfinet farvetegninger, lydytringer, duftkirtler, bevægelser og positurer.

Sideløbende er modtagerens sanseapparat og mulighed for signaltolkning undergået en udvikling, der matcher senderens kapacitet. Eller senderen udvikles i retning af den bedst mulige udnyttelse af en modtagerkapacitet, der allerede eksisterer hos arten.

Signalernes grundelementer er helt overvejende medfødte, men det enkelte individs erfaring kan være med til at forfine og justere reaktionerne inden for forholdsvis snævre rammer.

Visuelle signaler

Visuelle signaler omfatter kombinationer af stimuli, der virker gennem modtagerens synssans. Det gælder signaler hos mange fuglearter, hvor spraglede fjer sammen med bestemte bevægelser eller positurer benyttes til udveksling af information i forbindelse med fx forplantning. Rejsning af påfuglens ekstremt udviklede hale er et visuelt signal under fuglens parringsspil.

Hos fisk bruges ændringer i farvetegning som signaler i kampe mellem artsfæller eller ved fiskenes leg. Farvestrålende tegninger hos krebsdyr og insekter indgår også i visuelle signaler. Sammen med forskellige bevægelsesmønstre er der med de visuelle signaler mulighed for udveksling af et meget stort antal artskarakteristiske signaler.

Visuel signalering kan medføre fare, når rovdyr og andre fjender ser det, og derfor er det almindeligt, at stærkt synlige signaler skjules, når de ikke bruges.

Mange fugle har således kun den visuelle udrustning, fx yngledragt, i en periode, eller særlig spraglede fjer søges skjult og fremvises kun fuldt ud under signaleringen.

Akustiske signaler

Akustiske signaler benyttes af et meget bredt udsnit af dyreverdenen; bedst kendt er fuglesangen, cikadernes sang, frøernes kvækken og pattedyrenes stemmepragt.

Generelt for lydsignaler gælder, at sender og modtager ikke behøver at kunne se hinanden, når der signaleres. Derfor er lydsignaler almindelige hos regnskovsdyr og hos nataktive arter.

I havet kan lyde udbredes over enorme afstande, og bl.a. hvaler betjener sig i stor udstrækning af akustiske signaler.

Kemiske signaler

Kemiske signaler, herunder duftsignaler, indgår i meget avancerede former for biokommunikation. Mange pattedyr, fx hunde og katte, signalerer vha. duftstoffer i urinen.

Stofferne afsættes i omgivelserne og kan videregive information til artsfæller om et bestemt individs tilstedeværelse, dets ynglestatus, køn og evt. placering i en social rangorden.

Andre kilder til duftsignalering hos pattedyr er fækalier og særlige duftkirtler forskellige steder på kroppen. Hos mennesket har duftsignaler også betydning som kommunikation, fx i forbindelse med vores seksualadfærd.

Flere af de kemiske signaler virker i længere tid end visuelle og akustiske signaler, og det betyder mulighed for kommunikation selv længe efter afsenderens signalerende aktivitet.

Insekter benytter kemiske signaler i stor udstrækning. Kommunikationen og integrationen blandt sociale insekter som myrer og bier er således helt beroende på enkeltindividers afgivelse af specifikke kemiske stoffer.

Signalstoffer hos insekter betegnes ofte feromoner; de er effektfulde kemiske signalsubstanser i uhyre små mængder. Specielt blandt sommerfugle er feromoner velundersøgt. Feromonerne tjener hyppigst til at skabe kontakt mellem kønnene (kønsferomoner).

De enkelte sommerfuglearter udskiller og sanser deres helt specifikke kønsferomoner, og kommunikationen kan ofte finde sted over meget store afstande.

Elektriske signaler

Elektriske signaler er en særlig form for signaltype, som kendes fra visse elektriske fiskearter.

De fleste dyr er udstyret med flere forskellige sanser, og derfor ser man ofte en kombination af flere signaltyper hos den enkelte art. Solsorten synger i toppen af træet eller på en anden udsat sangpost. Herved betjener den sig af både akustiske og visuelle signaler.

Pattedyr kan benytte forskellige kombinationer af duft-, lyd- og visuelle signaler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig