Marshall McLuhan var en canadisk samfundsfilosof og medieforsker.
McLuhans bøger fra 1960'erne var visionære værker om, hvordan medierne påvirker det enkelte menneske og samfundet, fx The Gutenberg Galaxy (1962) og Understanding Media (1964, dansk Mennesket og medierne, 1967). Som McLuhan så det, havde Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten præget kommunikationen i samfundet med det skrevne ords logik og gjort tidligere tiders ansigt til ansigt-samtale ubetydelig. Men i de elektroniske mediers tidsalder forudså McLuhan "den globale landsby", hvor alle mennesker er forenet og kan tale sammen gennem elektroniske medier og netværk.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.