Datatransmission via telenettet indledtes i Danmark i 1960'erne vha. modemer, der benyttede opdrejede eller fast koblede telefonforbindelser, såkaldte faste kredsløb, mellem de ønskede destinationer. I 1970'erne steg den maksimalt mulige bithyppighed fra oprindelig 300 bit/s til 9600 bit/s pga. mere avancerede modulationsprincipper og generelle forbedringer af telenettets transmissionskvalitet. Udbredelsen af modemer voksede samtidig til ca. 10.000, som fortrinsvis blev anvendt til fjernadgang fra filialer til virksomheders centrale computere. Såkaldte offentlige datanet, som frit kan koble dataforbindelser op mellem tilslutninger til nettet, blev defineret af ITU (International Telecommunications Union) 1972-76. Senere blev et kredsløbskoblet datanet, Datex, idriftsat i Danmark i 1982, og et andet net, Datapak, blev idriftsat i 1984. Disse nettjenester blev dog fortrinsvis benyttet erhvervsmæssigt. Det samlede antal tilslutninger i Danmark til faste kredsløb og offentlige datanet var ca. 50.000 i slutningen af 1980'erne.
Med digitaliseringen fik telenettet et langt større potentiale til datatransmission. Det blev udnyttet til ISDN, hvor den sidste strækning ud til kunden digitaliseres. Herved fik kunden direkte adgang til telenettets transport af 64 kbit/s bitstrømme. ISDN blev indført i 1992, men havde været forberedt siden slutningen af 1970'erne. De digitale telefoncentraler kunne derfor også anvendes til ISDN. Samtidig udvikledes modemteknikken, så det blev muligt at sende op til 56 kbit/s til kunder med analog tilslutning.
For almindelige private kunder manglede imidlertid de afgørende teletjenester, der kunne befordre en udbredt brug af de digitale transmissionsmuligheder. I 1981 søgte teleselskaberne med Teledata at introducere en datatjeneste med appel til private brugere. Det blev imidlertid ikke nogen succes, og først med Internettets accelererende udbredelse omkring 1995 opstod et grundlag for privates brug af datakommunikation. Internettets grundlæggende transportmekanisme med brug af såkaldte datagrammer blev oprindelig anvendt i computernetværk, hvor computernes datakraft var til rådighed for den omfattende behandling af de enkelte pakker, som datagramteknikken kræver.
Selvom internettet var i drift allerede i 1960'erne, var der ikke økonomisk grundlag for at anvende datagramteknikken i de offentlige telenet. Med fremkomsten af de lokale ethernet ca. 1980 opstod imidlertid en til datagrammer svarende teknologi for lokale net, hvor minidatamaters og pc'ers voksende datakraft i kombination med transparente lokale medier med stor båndbredde (koaksialkabler, par-snoede kabler og lysledere) blev benyttet til direkte kommunikation mellem computere uden behov for centrale enheder til at behandle datameddelelserne.
Kombinationen af den fremherskende teknologi i lokalnet og det verdensomspændende internet, som fortrinsvis blev benyttet mellem undervisnings- og forskningsinstitutioners computere, førte i løbet af 1990'erne til en kraftig udbredelse af internettet. En afgørende forudsætning herfor var en hurtig vækst i kapaciteten af routere, som kunne håndtere dirigeringen af datagrammer. Privatpersoner benyttede indtil år 2000 udelukkende modemer eller ISDN som adgang til Internet. Men allerede ultimo 2005 var der 1,4 mill. bredbåndskunder i Danmark svarende til ca. 25 pr. 100 indbyggere. Bredbånd via XDSL og kabelmodemer opnåede hurtigt almen udbredelse. Samtidig øgedes kundernes hastigheder, og det blev stadig mere almindeligt, at en bredbåndstilslutning benyttedes til både internettjenester, telefoni og modtagelse af radio- og tv-programmer. Telenettets kapacitet øgedes dermed kraftigt, og dets opbygning ændredes i retning af en almen IP-baseret transportstruktur som grundlag for en produktionsmæssig integration af tjenester (også kaldet NGN (Next Generation Networks)). Kunderne tilsluttets dette net via bredbånd med høj hastighed gennem de eksisterende kobbertråde eller nye lysledere, som anlægges af blandt andet de danske eldistributionsselskaber i mange dele af landet.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.