Alexander Graham Bell

Faktaboks

Alexander Graham Bell
Født
3. marts 1847
Død
2. august 1922

Alexander Graham Bell. Udateret fotografi.

.

Alexander Graham Bell indvier den første telefonlinje mellem New York og Chicago i 1892.

.

Artikelstart

Alexander Graham Bell var en britisk-amerikansk opfinder og søn af talepædagogen og fonetikeren Alexander Melville Bell. Han var tidligere kendt for opfindelsen af telefonen, som han patenterede i 1876, og dannelsen af Bell Telephone Co. i 1877. Hans patent på telefonen har igennem mere end hundrede år været et emne for debat og kritik, og i 2002 fastslog den amerikanske kongres, at opfinderrettigheden retteligen tilkom Antonio Meucci.

Alexander Graham Bell blev født i Edinburgh og uddannet i familiens profession, som var undervisning i taleteknik og arbejde med afhjælpning af tunghørhed og dens følger. I 1870 flyttede familien til Canada.

I 1872 åbnede Bell en skole for uddannelse af lærere for døve i Boston, og i 1873 blev han professor ved Boston University. I sin fritid udførte han sammen med Thomas Watson (1854-1934) eksperimenter med apparatur til elektrisk transmission af lyd. Bell opfandt en række andre apparater, fx fotofonen, som overførte lyd på en lysstråle. Hans forskning omfattede også områder som hydrofoilbåde og luftfartøjer.

Bell fortsatte livet igennem sit arbejde for døve. Hans mor var døv, og også hans kone, Mabel Hubbard, som havde været hans elev, var døv.

Mabel Hubbard havde en sjælden evne til at mundaflæse, som det er få døve forundt. Derfor besluttede Bell, at hun ikke skulle lære tegnsproget. Diskussionen for og imod tegnsprog var på sit højeste på den tid. Sammen med Edward Miner Gallaudet, som startede et universitet for døve i Washington DC, og som var tilhænger af tegnsprog, havde Bell hidsige offentlige diskussioner for og imod tegnsprog. Gallaudets synspunkt var, at døve kunne tilegne sig mere viden ved hjælp af tegnsprog, mens Bell mente, at døve bedre lærte at tale, når de ikke kunne tegnsproget.

Når Bells mor og kone var 'dygtige' til at tale, skyldtes det imidlertid, at de havde lært det på normal vis, inden de omkring femårsalderen blev døve. De kunne dermed ikke ikke sammenlignes med dem, der var født døve og derfor havde sværere ved at lære at tale.

På den tid vedtog en international døvelærerkongres i Milano (1880), at tegnsprog ikke skulle anvendes i døveundervisningen. Først 130 år senere, i juni 2010, besluttede en døvelærerkongres i Vancouver, Canada, at den gamle resolution ikke skulle gælde mere. I disse mere end hundrede år har man på døveskolerne givet større vægt til det at tale, end til den indlæring af viden de døve børn kunne få gennem tegnsproget.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig