Faktaboks

Edgar Rubin

Edgar John Rubin

Født
6. september 1886
Død
3. maj 1951

Den såkaldte Rubins vase, navgivet efter Edgar Rubin, der illustrerer det psykologiske fænomen figur-grund.

.

Edgar Rubin var en dansk psykolog og professor i eksperimentalpsykologi ved Københavns Universitets Psykologiske Laboratorium fra 1922 til sin død. Han var brorsøn af Marcus Rubin.

Edgar Rubin, der var magister i filosofi med psykologi som hovedfag, udøvede betydelig indflydelse på dansk psykologi frem til midten af 1960'erne ved at insistere på, at detaljerede systematiske observationer af psykologiske fænomener i højere grad end teoretiske spekulationer måtte danne basis for udviklingen af den videnskabelige psykologi.

Hans væsentligste arbejde er disputatsen Synsoplevede Figurer (1915), der vakte opsigt og gjorde ham internationalt kendt. Disputatsen bygger på en omhyggelig (fænomenologisk) beskrivelse af vore synsoplevelser og er især kendt for at introducere den fundamentale sondring mellem figur og grund.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig