I 2009 havde Danmark formandskabet for det 15. møde under Konventionen (COP15), som samtidig var det 5. møde under Kyotoprotokollen. Op mod COP15 var der tiltagende uenighed om balancen mellem ilandenes og ulandenes ansvar for at reducere udledningerne. Ilandene stod traditionelt for den største andel of emissionerne, men i 2008 oversteg ulandenes årlige emissioner ilandenes, og deres andel har siden været stigende. Historisk er det dog stadig ilandene, der akkumuleret har udledt mest.
Siden 2006 har Kina været det land med de største CO2-udledninger. USA udleder dog i dag (2017 tal) stadig væsentligt mere pr. indbygger, nemlig 15,7 ton CO2 mens den gennemsnitlige kineser udleder 7,7 ton, den gennemsnitlige borger i EU 7,0 ton og den gennemsnitlige dansker 5,9 ton.
Ilandene fremførte på den baggrund, at også ulandene skulle reducere deres udledninger, mens derimod ulandene påpegede, at det var et historisk problem skabt af ilandene og at disse først og fremmest skulle tage ansvaret. I Konventionen kaldes dette ”princippet om fælles, men differentieret ansvar”.
Denne uoverensstemmelse medførte at forhandlingerne om en juridisk bindende aftale brød sammen, og at COP15 i stedet resulterede i en løsere aftale, Copenhagen Accord. De lande, der skrev under på aftalen, skulle indmelde deres reduktionsmål og -planer. COP15 blev dermed første skridt mod en såkaldt ”bottom-up” tilgang frem for en fordeling af et overordnet mål.
I 2012 i Doha vedtog parterne til Klimakonvention endnu en forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen gældende for perioden 2013-2020. Reduktionsmålet i den anden forpligtelsesperiode er en 18 procents reduktion i forhold til 1990.
Under den danske EU-kommissær, Connie Hedegaard, foreslog EU kommissionen rammen om EU's klima- og energipolitik, herunder en målsætning om en 40 procent. reduktion af EU’s drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990. Denne målsætning blev vedtaget af EU’s ledere i oktober 2014. Gennemførelsen skal ske ved at sektorerne under Kvotesystemet skal reducere yderligere. Alle medlemsstaterne har påtaget sig nationale målsætninger og EU fortsætter med at vedtage yderligere fælles klimapolitikker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.