Vedvarende energi er naturlige energiformer, som kan udnyttes, samtidig med at de vedligeholder sig selv. De vigtigste er vandkraft, vindenergi, solenergi og energi fra biomasse. Også geotermisk energi (fra varmt grundvand) medregnes i reglen. Hertil kommer energien i tidevand og bølger, hvis udnyttelse foreløbig er på forsøgsstadiet. De vedvarende energiformer er med deres selvfornyende karakter radikalt forskellige fra og ses ofte i modsætning til kernekraft og de fossile energiformer som kul, olie og naturgas.

På nær geotermisk energi og tidevand har alle de vedvarende energiformer grundlæggende deres udspring i solindstrålingen, og i princippet fornys de alle løbende. Den principielle forskel på vedvarende og fossile energiformer er tidsskalaen. Kul, olie og naturgas fornys så langsomt, at man i et samfundsmæssigt perspektiv må opfatte forekomsterne som fastlagte. På meget længere sigt er heller ikke solenergien vedvarende, men det drejer sig i dette tilfælde om flere mia. år.

Det er de vedvarende energistrømme, som har skabt betingelserne for liv på Jorden, i første række en temperatur, der gør, at vand eksisterer i flydende form, dernæst pga. planternes udnyttelse af sollyset ved fotosyntese muligheden for oplagring af energi i biomasse som det fundamentale led i fødekæden. Mennesker har tidligt anvendt vedvarende energi, bl.a. ved at udnytte vandkraft, brænde træ og anden biomasse og bruge vinden til sejlads og senere ved at bruge vindmøller til vandpumpning og andet mekanisk arbejde.

Vandkraft spillede mange steder en dominerende rolle for den tidligste industrielle udvikling, hvor vandmøller blev brugt i håndværk og industri. Efter elektricitetens indførelse er der bygget vandkraftværker i mange lande, hvor mulighederne for det har været til stede. Norge har således baseret sin elforsyning næsten udelukkende på vandkraft, og i Sverige leveres halvdelen af elproduktionen af vandkraft. Også i Danmark blev der bygget enkelte vandkraftværker, hvoraf Gudenaacentralen, som fortsat producerer elektricitet, er det største; produktionen udgjorde i 2012 0,2 ‰ af det danske elforbrug. I 2012 bidrog vandkraft med ca. 8 % til verdens samlede energiforsyning.

Interessen for andre vedvarende energiformer blev intensiveret efter oliekrisen i 1973/74 (se olie (historie)) hvor forsyningssikkerhed og siden miljøhensyn blev centrale faktorer i energiplanlægningen. I Danmark ydedes en særlig indsats for at udvikle moderne, aerodynamiske vindmøller på basis af en forsøgsmølle opstillet 1959 ved Gedser. Mange maskinvirksomheder etablerede produktion af mindre møller, staten og elværkerne byggede to store møller ved Nibe, og Tvindskolerne en 2 MW-mølle ved Ulfborg. Den danske vindmølleindustri har siden etableret sig stærkt på et voksende verdensmarked, og møllestørrelsen og møllernes effektivitet er vokset, så der nu industrielt produceredes møller med en effekt i MW-størrelse.

Solvarmeanlæg til dækning af varmtvandsbehov anvendes i mange lande med høj årlig solindstråling, men har også vundet udbredelse i Danmark som supplement til anden opvarmningsform for varmt brugsvand. Der er gjort forsøg med helårssolvarmeanlæg til boligopvarmning, men på koldere breddegrader mangler der fortsat udvikling af billige og effektive varmelagre, som kan opmagasinere varme fra sommer til vinter. Et stort dansk solvarmeanlæg er etableret i forbindelse med Marstal Fjernvarme.

Solceller anvendes til særlige formål som fx strømforsyning til satellitter og kommunikationsanlæg samt til strømforsyning i områder uden elnet; en billiggørelse af solcellerne har dog ført til øget anvendelse også i områder med elnet, men er her oftest betinget af offentlige tilskud. Se også solkraftværk.

Biomasse enten i form af overskuds- eller affaldsprodukter fra skov- og landbrug eller som deciderede energiafgrøder udnyttes på flere måder. Enklest er direkte forbrænding, som i Danmark fx finder sted i affalds-, flis,- og halmforbrændingsanlæg til fjernvarme- eller kraftvarmeproduktion. Anaerob forgæring til biogas har vundet udbredelse i mange lande enten som små gårdanlæg eller som store industrielle anlæg i forbindelse med behandling af landbrugs- og husholdningsaffald samt spildevand. Forgasning af træ og anden biomasse ved høj temperatur er en metode til produktion af gasformige eller flydende brændsler, der kan anvendes i transportsektoren.

Udnyttelse af den store energimængde, som findes i havets bølger, har været genstand for mange forsøg, også i Danmark. Problemerne er imidlertid store pga. de meget kraftige påvirkninger, som anlæggene udsættes for. Det er derfor endnu ikke afklaret, hvorvidt bølgeenergi kan udnyttes økonomisk forsvarligt.

Et problem ved mange af de vedvarende energikilder, specielt vind og solindstråling, er deres delvis uforudsigelige variationer. Der må derfor enten installeres traditionelle energianlæg, som kan træde til, når det er vindstille, og Solen ikke skinner, eller etableres energilagre, som kan opmagasinere energi i en eller anden form til brug i perioder, hvor de vedvarende energianlæg ikke producerer. Det kan fx være batterier til lagring af elektricitet eller omdannelse af elektricitet til brint eller syntetiske brændsler, der via fx brændselsceller igen kan producere elektricitet.

Udviklingen i Danmark

Vedvarende energi er siden begyndelsen af 1980'erne blevet et væsentligt element i dansk energipolitik og energiplanlægning. Forskning og udvikling af nye teknologier støttes med statslige midler, ligesom markedet stimuleres med støtteordninger til installering af vedvarende energianlæg. Mens vedvarende energi – i det væsentlige i form af affald, træ og halm i forbrændingsanlæg – dækkede 3 % af Danmarks energiforbrug i 1980, var andelen i 2012 steget til ca. 23 %. Det var fortsat affald, træ og halm, som gav det største bidrag (ca. 3/4), mens vindenergi bidrog med 1/5 af den vedvarende energiandel svarende til knap 30 % af elforbruget. Målsætningen er at opnå 50 % bidrag til elforsyningen fra vindkraft i 2020. Solceller ydede i 2012 3 ‰ af det danske elforbrug.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig