geotermi

Geotermi. Den Blå Lagune, Bláa Lónið, på Reykjaneshalvøen SV for Reykjavík, Island. Søens vand pumpes ned i den hede undergrund med henblik på elproduktion i kraftværket i baggrunden, hvorfor det indeholder forskellige mineraler. Det 20-50 °C varme og efter sigende helsebringende badevand tiltrækker hele året mange gæster.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Geotermi. Geotermisk energi i Island.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Geotermi. Geotermisk aktivitet ved Krisuvik, Island.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Geotermi, den varmeenergi, der stammer fra Jordens indre dele, og som ved varmeledningsprocesser, konvektionsstrømme i asthenosfæren og magmatiske processer ledes mod jordoverfladen. Den varmeenergi, der i et bestemt punkt når jordoverfladen, måles som produktet af den geotermiske gradient, G, og varmeledningsevnen af bjergarterne på stedet, k, dvs. G×k. Varmeudstrømningen i de gamle grundfjeldsområder er ca. 40 mW/m2, i de geologisk aktive zoner på kontinenterne med vulkanisme og bjergkædedannelse er den ca. 65 mW/m2, på oceanbunden ca. 55 mW/m2 og i midtoceanryggene ca. 80 mW/m2. Den gennemsnitlige varmeudstrømning under såvel kontinenter som oceaner er ca. 60 mW/m2.

Faktaboks

Etymologi
Ordet geotermi kommer af geo- og græsk therme 'varme'.

Jordens indre varme er dels en rest af den primære varme fra jordklodens dannelse, dels varme dannet ved geologiske processer, først og fremmest ved henfald af de radioaktive isotoper 238uran, 232thorium og 40kalium. Også gnidningsvarme udviklet ved tektoniske processer og tidejordskræfter, dvs. den deformation af jordkloden, som skyldes Månens og Solens tyngdefelter, bidrager til den indre varme.

Den geotermiske gradient

Den geotermiske gradient er et mål for den temperaturstigning mod dybet, der kan iagttages i borehuller og dybe mineskakter. Den gennemsnitlige værdi for Jorden målt ved jordoverfladen er ca. 30 °C/km, men gradienten varierer fra mindre end 10 °C/km i de gamle grundfjeldsskjolde til ca. 100 °C/km i de vulkanske midtoceanrygge. De angivne værdier gælder kun for den øverste del af jordskorpen, idet gradienten bliver mindre stejl i den nedre jordskorpe og kappen. Dette skyldes, at uran, thorium og kalium er koncentreret i jordskorpens øvre del, fx i kontinentalskorpens store granitområder.

Geotermisk energi

Geotermisk energi kan udnyttes i form af varmt vand eller vanddamp, som oppumpes gennem boringer eller kommer op ved eget tryk. Den fjernede varme tilføres igen fra underliggende lag.

I områder med høje temperaturer nær jordoverfladen kan der nogle steder produceres både varme og el. I Island opvarmes 85% af husene med geotermisk varme.

I Danmark er den geotermiske gradient knap 30 °C/km, hvilket ikke giver mulighed for elproduktion. Til gengæld findes mange vandfyldte jordlag med et varmeindhold svarende til Danmarks varmebehov i flere hundrede år. De vandledende egenskaber (transmissiviteten) aftager med dybden, og for en rentabel udnyttelse kræves en gunstig kombination af temperatur og transmissivitet, som i Danmark oftest findes i 1-2,5 km dybde. Desuden kræves et stort fjernvarmenet med moderate returtemperaturer.

Et 3,5 MW demonstrationsanlæg blev sat i drift i Thisted i 1988. Det oppumper op til 200 m3 45 °C varmt vand i timen med 15% saltindhold fra Gassum-sandstensformationen i 1250 m dybde gennem en produktionsboring. Varmen udtages med en absorptionsvarmepumpe, hvorefter vandet pumpes tilbage gennem en injektionsboring. Varmen udnyttes i Thisteds fjernvarmenet. Anlægget har fungeret tilfredsstillende, og er siden udvidet to gange, senest i 2000.

Varme fra jordoverfladen, der kommer fra Solen, kaldes jordvarme. Den kan udnyttes med slanger i jorden og varmepumper. Grundvandsvarmepumpeanlæg udnytter varmen i grundvandet, som hidrører fra både jordvarme og geotermisk varme.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig