det moderne gennembruds maleri

Baggrunden for, at kunsten ændrede sig, var, at der skete store samfundsændringer. I slutningen af 1800-tallet flyttede mange mennesker fra land til by, og både på landet og i byen var der en industrialisering i gang. På landet blev landbrugene større og mere specialiserede, og uligheden voksede mellem dem, der ejede jord, og dem, der ikke gjorde.

Omkring byerne blev der etableret fabrikker, og arbejdsforholdene her var ofte dårlige, og arbejderne boede fattigt og tæt. Arbejderbevægelsen arbejdede for bedre vilkår for arbejderne, og på landet forsøgte man at skabe bedre muligheder for de mindre landbrug gennem andelsbevægelsen.

Flere kunstnere tog med deres værker del i diskussionen omkring fattigdom og social ulighed. Selvom de primært solgte deres værker til borgerskabet, satte de landarbejderne og arbejderklassens vilkår til debat. De fattige og den nød mange led blev et motiv, og kunstnernes værker blev skabt ud fra et ønske om forandring.

Flere kunstnere, som bl.a. maleren Erik Henningsen deltog aktivt med debatskabende værker, der viser hårde livssituationer i by og på land. Tilsvarende viste malere som L.A. Ring og H.A. Brendekilde de hårde vilkår for landarbejderne.

Kunstnerne reagerede også på den ulige behandling af kvinderne. Med oprettelsen af Dansk Kvindesamfund i 1871 var der inspiration til at arbejde for kvinders mulighed for at blive kunstnere.

Kvinder havde haft mulighed for at udstille på de årlige Charlottenborgudstillinger og mange var blevet etablerede navne inden for blomstermaleriet. De havde dog ikke mulighed for at uddanne sig på lige fod med mænd og var forment adgang til den eneste officielle kunstskole Det Kongelige Danske Kunstakademi. Begrundelsen var blandt andet, at uddannelsen indebar at tegne efter mandlig nøgenmodel, hvilket blev set som usømmeligt, dvs. stødende, for kvinder. Spørgsmålet om sømmelighed, seksualitet og undertrykkelse blev diskuteret som del af sædelighedsfejden.

En række kvindelige kunstnere som Johanne Krebs, Marie Luplau og Emilie Mundt arbejdede målrettet for kvinders ligestilling og for at skabe muligheder for kvindelige kunstnere gennem kunstskoler. Luplau og Mundt oprettede en malerskole i deres fælles hjem i 1886, og det lykkedes i 1888 Krebs at oprette en kunstskole for kvinder under Kunstakademiet. Skolen blev i 1908 lagt sammen med skolerne for de mandlige studerende.

Selvstændige kvinder blev også et motiv i kunsten, som det ses hos bl.a. Bertha Wegmann, P.S. Krøyer og Michael Ancher.

Under det moderne gennembrud blev der sat fokus på at male de nye former for arbejde, der opstod med industrialiseringen og udviklingen af ny teknologi. Kunstnerne begyndte for eksempel at male jernbanevogteren, metalarbejderen, telegrafisten, drænrørsgraveren, hattemagersken og glaspusteren.

Samtidig sikrede mange kunstnere deres indkomst ved at male portrætter af de velstående fabriksejere, købmænd og videnskabsmænd. Flere af disse var kunstsamlere og skabte museer som Den Hirschsprungske Samling og Ny Carlsberg Glyptotek.

Det kunne være en balancegang at sætte fokus på social ulighed og sælge værker til fabriksejere og tidens industrifyrster, men en fælles interesse hos kunstnerne og mæcenerne var udviklingen inden for naturvidenskaben og teknologien.

Det var et mål for mange kunstnere at se virkeligheden i øjnene og male det, de så. Nogle kunstnere lod sig inspirere af fotografiske virkemidler som bratte beskæringer og closeups. Andre arbejdede med at skabe indtryk af verdens fart og flygtighed gennem farver og lys. Lysindfald og lysets skiften blev et motiv i sig selv, og man holdt øje med naturvidenskabens undersøgelser af lys ved blandt andre Niels Finsen.

Tidens teknologiske udvikling gik stærkt, og kunstnerne var også fascineret af måden selv de mindste livsformer kunne iagttages gennem mikroskop. Charles Darwins beskrivelser af en natur i konstant udvikling i sin bog Om arternes oprindelse satte nye tanker i gang.

Tidens fokus på udvikling og på konstant at producere og skabe nyt inspirerede også til en konstant udvikling af det kunstneriske formsprog. Vekslende stilarter afløste hinanden, og det gjaldt for kunstnerne om at følge med i, hvad der skete internationalt.

Kunstnerne lod sig dog ikke kun inspirere af udviklingen af kunstens stilarter, men arbejdede også aktivt med at finde deres egen personlige stil og stemme, som del i kampen om at insistere på kunstens og den enkeltes frihed.

Dette stillede nye krav til måden, kunstnerne blev uddannet på, for hvordan uddanner man et øjenvidne, og hvordan underviser man i at finde sin egen stil?

Nye frie kunstskoler begyndte at konkurrere med Det Kongelige Danske Kunstakademi, som blev kritiseret for at være gammeldags og ude af trit med de nyeste europæiske tendenser. I 1882 blev Kunstnernes Frie Studieskoler oprettet, og som del af kunstnersammenslutningen Den frie Udstilling, kunne kunstnerne fra 1891 udstille uden censur fra en udstillingskomite.

Besøg museerne og se malerierne i virkeligheden.

Udviklingen af et moderne gennembrud inden for billedkunsten skete samtidig med tilsvarende bevægelser i andre dele af Europa, bl.a. i Frankrig og Tyskland, og mange danske kunstnere søgte inspiration i de kunstnermiljøer, der opstod i Europas storbyer.

Også i Norge, Sverige og Finland deltog kunstnerne aktivt i tidens debat, bl.a. Christian Krohg, Kitty Kielland og Edvard Munch i Norge, Oscar Björck i Sverige og Helene Schjerfbeck i Finland. De nordiske kunstner skabte fællesskaber både i Europas storbyer og som del af kunstnerkolonier, som fx Skagensmalerne.

Var det moderne gennembrud folkeligt nok? Var det mere borgerskabets og byens kunst end de udsattes? Var det for overfladisk og moderigtigt? Omkring 1900 begyndte en reaktion mod det moderne gennembruds kunst. Her udvikledes en bondelitteratur, og parallelt hermed begyndte hjemstavnsmalere som Fynboerne at danne kunstnerkolonier i først Faaborg og siden Kerteminde.

En anden modbevægelse er symbolismen, der flyttede fokus fra en ydre til en indre virkelighed. Her blev der sat spørgsmålstegn ved, om dyrkelsen af det moderne og nye nåede ned i de åndelige dybder, og disse kunstnere satte fokus på det at male sjæleliv.

• temaside om det moderne gennembrud
• det moderne gennembruds litteratur
• Danmarks historie 1814-1900