Niels R. Finsen

Faktaboks

Niels R. Finsen

Niels Ryberg Finsen

Født
15. december 1860
Død
24. september 1904

Niels Finsen. Maleriet, som var bestilt af Frederiksborgmuseet, er udført af den danske maler C. Wentorf (1863-1914) kort efter Finsens tidlige død. Den hvide lægekittel blev omkring dette tidspunkt symbolet på videnskabelige fremskridt.

.

Artikelstart

Niels R. Finsen var en dansk læge af islandsk afstamning, født på Færøerne. Han modtog nobelprisen i medicin i 1903.

Niels R. Finsen var allerede som ung handicappet af en alvorlig hjertelidelse. Efter lægeeksamen i 1890 måtte han afstå fra praktisk lægearbejde grundet sin sygdom. Han blev ansat som undervisningsassistent i anatomi ved Københavns Universitet, hvor han påbegyndte en resultatrig forskning vedrørende lysets virkning på nogle hudsygdomme.

Allerede i 1893 blev Finsen kendt i Danmark på en afhandling om rødt lys og dets gunstige virkning på koppesygdommen. To år senere fik Finsen sit store gennembrud også internationalt, idet han indførte den revolutionerende kulbuelysbehandling (Finsenterapi) af tuberkulose i huden (lupus vulgaris). Året efter oprettede man et lysinstitut, det senere Finseninstitut, i København. I 1898 blev han titulær professor.

Niels R. Finsen modtog som den første danske læge i 1903 nobelprisen i medicin for sin enestående forskning omfattende behandling med ultraviolet lys.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig