Faktaboks

Bertha Wegmann
Født
16. december 1847, Soglio, Schweiz
Død
22. februar 1926, København
Bertha Wegmann

Bertha Wegmann fotograferet i 1917.

Bertha Wegmann
Af /Det Kgl. Bibliotek.

Bertha Wegmann var en dansk billedkunstner, født i Schweiz. Wegmann havde internationalt format og boede og udstillede en stor del af sit liv rundt i Europa. Hun placerer sig med sit betydningsfulde værk centralt i det moderne gennembrud. Wegmann har bl.a. malet karakterfulde portrætter af mennesker fra sin samtid, billeder som pointerer tidens nybrud indenfor køn og kunst.

Ungdom i København

Wegmann kom i 1852 som femårig med sin familie til København fra Schweiz. Hun tegnede og ville gerne uddanne sig som kunstner, og hendes far sendte hende i 1862 til privatundervisning hos bl.a. F.C. Lund. For at kunne videreuddanne sig måtte hun rejse, da der i denne periode ikke var mange muligheder for en kunstner, der var kvinde, i Københavns kunstmiljø.

Bertha Wegmann i München

Med økonomisk støtte fra familien Melchior rejste Bertha Wegmann til München i 1867. Her fortsatte hun studierne som billedkunstner og fik privat undervisning.

I 1871 mødte hun den svenske billedkunstner Jeanna Bauck (1840-1926) og de indledte et livslangt nært venskab, malede hinanden i en række venskabsbilleder og skabte sammen et kunstnerfællesskab, hvor de også underviste andre kvinder.

Kunstneren Jeanna Bauck, 1881. Olie på lærred. Nationalmuseum Stockholm
.

Wegmanns egen stil

Opstilling med markbuket og kunstnerens palet, (1880'erne). Olie på lærred. Den Hirschsprungske Samling
.

Bertha Wegmann markerede sig stærkest som portrætmaler og må regnes blandt de bedste i tiden. Hun lagde vægt på en energisk karakteristik og på dialog mellem person og beskuer. Her Portræt af Cecilie Trier, f. Melchior, 1885. Olie på lærred.

/Statens Museum for Kunst.

Bertha Wegmann har malet mange forskellige typer billeder: landskaber, opstillinger, genremalerier, interiører, blomster- og situationsbilleder. Hun er især kendt for sine portrætter og var særdeles anerkendt og eftertragtet som portrætmaler i sin samtid.

Hun danner sin egen stil med impressionistiske, realistiske og symbolistiske træk og sagde selv: "Jeg har altid holdt mig til det, der var mit eget" (I interview i Kvinden og Hjemmet fra 1917).

Bertha Wegmann hædret på Salonen i Paris

Når Bertha Wegmann ikke nævnes i den danske kunsthistorie blandt de banebrydende i sin generation, skyldes det utvivlsomt, at hun både teknisk, koloristisk og motivisk tilhørte datidens internationale salonkunst, og først i de senere år har der været fornyet interesse for hendes maleri. Ukendt, 1879-1882. Olie på lærred.

/Statens Museum for Kunst.

I 1879 rejste Wegmann med Bauck til Paris, hvor de bosatte sig en årrække. Her fik Wegmann undervisning af bl.a. Léon Bonnat, og hun udstillede i flere år på Salonen bl.a. i 1881, hvor hun viste hovedværket Kunstneren Jeanna Bauck, som hun fik hædrende omtale for. Året efter modtog hun på Salonen en bronzemedalje for sit portræt af søsteren Anna Seekamp.

Priser og hædersbevisninger

Bertha Wegmann på udstilling foran sine egne værker.

.

Bertha Wegmann modtog flere sølv- og guldmedaljer foruden Thorvaldsens Medalje i 1883. I 1887 blev hun det første kvindelige medlem af Akademiets plenarforsamling.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig