P.S. Krøyer

Faktaboks

P.S. Krøyer

Peder Severin Søren Krøyer

Født
23. juli 1851
Død
21. november 1909

P.S. Krøyer fotograferet af Vald. Poulsen.

.
Licens: Materialet er fri af ophavsret

'Fiskere på Skagen strand', maleri af P.S. Krøyer, 1883. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst.

.
Licens: Materialet er fri af ophavsret

Karl Adolph Gjellerup. Pastel af P.S. Krøyer fra 1884. Året efter gjorde han op med Brandes og Det moderne Gennembrud, som han tidligere havde støttet. Senere lod han sig inspirere af indisk buddhisme.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Laurits Tuxen udførte i 1907 denne bronzestatue af malerne Michael Ancher og P.S. Krøyer (til højre) ved indgangen til Skagens Museum. Tuxen var bedst kendt som maler, boede selv i Skagen og var blandt stifterne af Skagens Museum.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Buste af zoologen J.C. Schiødte, udført af P.S. Krøyer.

.
Licens: Begrænset anvendelse

'Sommerdag ved Skagens Sønderstrand', maleri af P.S. Krøyer, 1884.

.
Licens: Begrænset anvendelse

'Skagens jægere', maleri af P.S. Krøyer, 1898, ARoS Aarhus Kunstmuseum. I gruppen af mænd, der hviler ud efter jagten en tidlig morgen, ses yderst til højre Krøyer selv (liggende) og Michael Ancher, yderst til venstre hotelejer Degn Brøndum og arkitekten Ulrik Plesner.

.
Licens: Begrænset anvendelse

P.S. Krøyer var en dansk maler. Peder Severin Krøyer var født i Stavanger i Norge, men voksede op i Danmark hos zoologen Henrik Krøyer, der var gift med moderens søster. Hun adopterede i 1872 Krøyer, der først fik dansk indfødsret i 1889.

I København blev Krøyer uddannet på Teknisk Institut i 1861-1864 og på Kunstakademiet i 1864-1870 af Wilhelm Marstrand og Frederik Vermehren. I Vermehrens fodspor malede han fra 1873 til 1877 i Hornbæk i Nordsjælland, fx Morgen ved Hornbæk, fiskerne kommer i land (1875, Hirschsprung), hvis lysende, pastelagtige farver minder om Johan Barthold Jongkind og Eugène Boudin, og Smedien i Hornbæk (1875, Hirschsprung) med Rembrandtsk clairobscur.

P.S. Krøyers rejser

I perioden 1877-1881 rejste Krøyer, bl.a. støttet af mæcenen Heinrich Hirschsprung, i Holland, Belgien, Frankrig, Spanien og Italien, hvor han fik kendskab til såvel de store, gamle mestre som de nye strømninger, herunder impressionismen.

I 1877-1879 var han elev på Léon Bonnats malerskole i Paris og lærte her en mere moderne farveteknik, en bredere, skitseagtig penselføring, som det ses i selvportrættet fra 1879 (Skagens Museum). Under indflydelse af Émile Zola og Georg Brandes' teorier synliggjorde han arbejdernes univers, hvorved han forargede samtiden, især med Italienske landsbyhattemagere (1880, Hirschsprung), der dog tildeltes Thorvaldsens Medalje, som ikke havde været uddelt i flere år.

Et gennemgående tema i Krøyers kunst er bordscenerne, hvor bordet perspektivisk skyder sig ind i billedet og giver en stærk rumlig illusion. Bordopdækningernes stilleben og de deltagendes ansigter og klædedragt skaber en karakteristisk stemning af liv og samhørighed som i Kunstnerfrokost i Cernay-la-Ville (1879, Skagens Museum) og Hip, Hip, Hurra! (1884-1888, Göteborgs konstmuseum).

P.S. Krøyer i Skagen

Krøyer kom første gang til Skagen i 1882. Han blev et levende og inspirerende midtpunkt i Skagensmalernes kreds, fik hus i 1894, boede og malede her om sommeren og døde på Skagen i 1909. Lyset på Skagen blev legendarisk. Og lys i maleriet var netop, hvad Émile Zola, naturalismens teoretiker, fordrede i en personlig gengivelse af naturen udført i en moderne teknik.

Skagens lys

At Krøyer mestrede dette ideal viste han fx med Kunstnere på Skagen Sønderstrand (1882, Skagens Museum) og Sommerdag ved Skagen Sønderstrand (1884, Hirschsprung). Samtidig var Krøyers maleri et livslangt eksperiment med selve teknikken.

I købmandens bod, når der ikke fiskes (1882, Hirschsprung) er stadig naturalistisk, men Fiskere på Skagen strand, sildig sommeraften (1883, Statens Museum for Kunst) indeholder allerede den nyromantiske blå time-stemning, som kulminerede i Sommeraften ved Skagen, kunstnerens hustru med hund (1892, Glyptoteket, deponeret på Skagens Museum), et portræt af maleren Marie Krøyer, som han var blevet gift med 1889.

Den dekorative, slyngede linjeføring og den stemningsfulde, blå enhedstone, der ses i fx det store Sommeraften ved Skagen Sønderstrand (1893, Skagens Museum) med Marie Krøyer og Anna Ancher gående i vandkanten, antyder et indhold ud over det rent beskrivende, en romantisk samhørighed mellem de levende væsener og naturen, kunstnerens eget univers i en idealiseret nordisk sommernat.

Herefter tangerede Krøyers blå billeder det trivielle, og det var da også den impressionistiske teknik, han videreudviklede i Roser (1893, doneret til Skagens Museum i 2008), Skagens jægere (1898, Aarhus Kunstmuseum), hvortil han brugte egne fotografier som forlæg, og Holger Drachmann i Skagen plantage (1902, Hirschsprung) .

Portrætmalerier

Også i Krøyers portrætmaleri forenes den store tradition med den tidstypiske fordring, fx i portrætterne af Ferdinand Meldahl (1882, Statens Museum for Kunst), Pauline Drucker (1882, privateje) og Julie Hegel (1884, privateje), mens gruppeportrætterne af prominente mænd indskriver sig i traditionen fra Rembrandt og Frans Hals.

Kun en mester som Krøyer var i stand til at puste liv i disse megalomane opstillinger af sortklædte herrer som fx Et møde i Videnskabernes Selskab (1895-1897, Videnskabernes Selskab). Han udførte tillige flere portrætbuster.

Sankt Hansblus på Skagen strand

Fra århundredskiftet kæmpede Krøyer med sygdom og personlige sorger. Han var flere gange indlagt på sindssygehospital, og i 1905 blev han separeret fra Marie Krøyer, der forlod ham til fordel for den svenske komponist Hugo Alfvén. Dog lykkedes det ham i 1906 at færdiggøre det store Sankt Hansblus på Skagen strand (Skagens Museum), en slags livsfrise med ilden i centrum, hvor malerens lille datter Vibeke viser ind i billedet med Anna Ancher, Michael Ancher, Holger Drachmann, Laurits Tuxen, Marie Krøyer og Hugo Alfvén.

Priser og udstillinger

P.S. Krøyer belønnedes med mange udenlandske medaljer, bl.a. både Grand Prix og guldmedalje i Paris 1900, sidstnævnte som grafiker. Han udstillede på Charlottenborg fra 1871 og fra 1891 sideløbende på Den Frie Udstilling, var medlem af Akademiraadet fra 1877 til 1909 og underviste på Kunstnernes Frie Studieskoler fra 1882 til 1902, bl.a. kommende symbolister som Jens Ferdinand Willumsen, Vilhelm Hammershøi, Agnes Slott-Møller og Harald Slott-Møller.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Dansk billedkunst 1850-1910

Annette Rosenvold Hvidt
Kunsthistoriker, cand. phil.