Antikva er den almindeligste europæiske trykskrift til store og små bogstaver. Skriften er karakteristisk ved sine opretstående bogstaver med varierende stregtykkelse (henholdsvis grundstreger og hårstreger) samt ved bogstavernes linjeafslutninger, de såkaldte seriffer.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet antikva kommer af latin (littera) antiqua 'det gamle (bogstav), den gamle (stil, skrift)'.
Antikvaen er affødt af den antikke romerske kapitælskrift, de store bogstaver (majuskler) til inskription på søjler og monumenter samt – for de små bogstavers vedkommende – af den karolingisk minuskelskrift baseret på håndskrift fra 800-tallet. Antikvaen har været den dominerende trykskrift i alle lande syd for Alperne siden 1470'erne og i hele den vestlige verden siden 1550'erne.
Omkring år 1500 var der tilkommet hældende bogstaver til antikvaen som skriftens naturlige følgesvend – den såkaldte kursiv. Har man brug for at skelne mellem de to forskellige bogstavformer, kursiv og antikva, taler man om kursiven til forskel fra ordinæren.
Antikvaen har i sit design siden 1400-tallet ændret sig i takt med tidens almindelige stiludtryk. Et europæisk klassifikationssystem for skrifttyper (Vox-ATypi Classification 2001) opererer med fire forskellige grundliggende designgrupper for alle antikvaskrifter: Humane, Garalde, Réale og Didone. I daglig tale på dansk: renæssanceskrifter, barokskrifter, overgangsskrifter (nyklassisiske skrifter) og empireskrifter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.