Typografi var indtil ca. 1900 nærmest et synonym for bogtrykkerkunst i ordets brede betydning. Det omfattede både fremstillingen af satsen og trykningen. Siden blev det alene en betegnelse for satsfremstilling, herunder den grafiske formgivning (tilrettelæggelsen) af trykarbejdet, indskrivning af teksten (sætningen) samt ombrydning af satsen til færdige sider med placering af evt. illustrationer. Denne sidste arbejdsgang kaldte man – forud for de elektronisk styrede sats- og trykmetoder i 1970'erne – for montage. Hele satsfremstillingsprocessen blev varetaget af særligt faglærte typografer efter fagskolernes opdeling af typograffaget i forskellige uddannelsesretninger for hhv. sættere og trykkere. Efter 1970'erne møder man også stillingsbetegnelser som typotekniker, grafiker eller tilrettelægger der antyder, om man mest beskæftiger sig med grafisk materiel /software eller med grafisk formgivning. Og efter internettets fremkomst i 1980'erne og væksten i reklame-TV kalder mange sig for mediegrafikere.
typografi
Den typografiske opgave
Arbejdet begynder med en vurdering af en foreliggende opgaves karakter, målgruppe og grafiske muligheder. Et layout for publikationen skitseres (formgivningsprocessen), herunder bestemmelse af udgivelsens format, klummens (spaltens) bredde (målt i cicero), skriftsnit, skriftgrad (målt i typografiske punkt), skydning, dvs. linjeafstand, samt marginforhold og placering af evt. illustrationer. Omfangsberegning, materialevalg og kalkulation inden for opgavens budget foretages. Centralt i formgivningen er valget af den rigtige ("den bedste") skrift til den foreliggeende opgave. Allerede her i processen lægges der skjulte begrænsninger – eller muligheder – for hvordan den færdig publikation kommer til at se ud. Det rigtige skriftvalg til opgaven er en vigtig typografisk kvalitet.
Prepress-fasen
Derefter går prepress-processen videre med indskrivning (sætningen) af manuskriptet, der korrekturlæses af forfatteren, forlagsredaktøren o.a., hvorefter evt. fejl rettes. Siden 1980'erne sker mange af de følgende processer automatisk. Satsens udslutning (justering af ordmellemrum), begrænsning af orddelinger ved linjeskift, udligning af evt. bogstav-mellemrum (spatiering), undvigelse af horeunger samt indføjelse af evt. overskrifter (rubrikker) og paginering af bogsiderne. Alt er i forvejen programmeret digitalt af tilrettelæggeren og sker ved hjælp af avanceret, grafisk software. Oftest får tekstens forfatter lejlighed til at læse en sidste indholdskorrektur på satsen, hvorefter selve trykarbejdet kan påbegyndes.
Færdigt arbejde
De færdigombrudte sider leveres til trykkeriet, enten som fotosat film, der skal kopieres over på trykplader til en trykpresse, eller i elektronisk form som en digital fil, der enten kan indlæses i en fotosætter, hvorefter filmversionen kan udkøres, eller kan indlæses i en pladebrænder, såkaldt computer to plate-produktion (CTP) eller udprintes med en laserprinter. Se også desktoppublishing.
Læs mere i Den Store Danske
Litteratur
- Birkvig, Henrik; Grundbog i typografi. [3.udg.]. Samfundslitteratur, 2020.
- Ellegaard Frederiksen, Erik: Bogens funktion og æstetik. 2.udgave. Christian Ejers Forlag. 1981. (om typografisk tilrettelæggelse fra o. 1970 til den digitale udvikling starter o. 1990).
- Eskildsen, Jan: Prepress Ordbog, 1993
- Hansen, Bjarne: De typografiske fags historie, Forlaget Turbine, 2022
- Moegreen, Charle: Lærebog i typografi. Fagskolen for Boghaandværk. 1958. (Om typografisk praksis fra 1930-erne frem til o. 1970)
- Reimer, Eli: Det typografiske system. Forening for Boghaandværk, 1990 (Design Biblioteket nr.3)
- Reimer, Eli: Længe leve typografien. Den Grafiske Højskole/ Forlaget Grafisk Litteratur. 1993. (Den nye Selmar/ 1)
- Selmar, Emil: Typografi for sættere, korrektører, forfattere og forlæggere. Anden omarbejdede og betydeligt forøgede udgave. Gyldendalske Boghandel. 1913. (Et hovedværk om typografi siden Gutenberg og frem til 1930'erne)
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.