Horeunge, gammelt bogtrykkerudtryk om et tekstafsnits afsluttende linje, sat som første linje på en bogside. Når derimod den første linje i et afsnit optræder sidst på en side kaldes det en fransk horeunge. Typografisk tradition forbyder begge slags i løbende tekst. Den franske anses dog ikke for helt så kritisabel, og i moderne elektronisk styret bogproduktion vil det kræve manuel indgriben i satsen at regulere samtidigt for begge slags horeunger uden at der sker små ændringer i tekstens layout. Det vil fordyre produktionen af almindelige bøger, så i stedet forlader trykkerierne sig på automatiske reguleringsprogrammer. Vi kan i dag som læsere kun forvente horeunger undgået i bøger, der er produceret med en ambition om at være særlig godt bogarbejde. Se typografi. Se også Forening for Boghaandværk