sats (typografisk begreb)

Sats betyder inden for typografi en tryk- eller reproduktionsklar samling af skrifttyper. Ordet er knyttet til klassisk bogtryk (højtryk) fra blysats. Indtil udbredelsen af sættemaskiner i midten af 1800-tallet blev al tekst håndsat.

Teksten blev til sats ved type for type at blive taget op i sætterens håndværktøj, vinkelhagen, som var forudindstillet til den givne linjes længde; mellemrum mellem ordene fremkom ved hjælp af blylegemer uden præg, blindmateriale eller spatier.

Fra vinkelhagen blev satslinjen, når et antal linjer var sat, med støtte af en sættelineal, løftet over på skibet (en zinkplade med kant på tre sider). Her bliver satslinjerne opbundet med tråd og samlet til en satsform svarende til et trykt areal eller en bogsides fulde areal.

Herefter fulgte et korrekturtryk (spaltekorrektur) fra en lille håndpresse og en gennemgang af aftrykket for at rette slidte typer, trykfejl og forkerte orddelinger m.v. Når alt var i orden, blev satsformen lagt op på trykpressens fundament – eventuelt monteret med tilhørende klichéer til billedtryk – og så kunne trykningen begynde.

Når trykningen var gennemført og ikke krævede genoptryk, styrtede (dvs. aflagde) man satsen ved at lægge alle blytyperne tilbage i sættekassen, så de var klar til sætning af en ny tekst.

Om reproduktionsklart materiale i nyere teknikker (fotosætning og digitale teknikker) bruger man sjældent ordet sats, men ord, der dækker det konkrete forlæg for trykningen, fx filmmaterialet, layoutet eller filen.