En kliché er en trykplade til bogtryk. Pladen anvendtes i ældre tid til trykning af især illustrationer i bøger og aviser. Oprindeligt fremstillet kemigrafisk af zink eller kobber, senere i støbeteknik af kunststof. Klicheen skulle afløse det håndværksmæssige arbejde med at skære trykplader i træ (xylografi).
Faktaboks
- Etymologi
-
af fransk cliché, af clicher 'aftrykke'
Teknisk set inddelte man i gamle dage klichéer i tre kategorier: stregætsninger, autotypier (dvs. halvtonebilleder med motivet fotograferet gennem et rasternet) og farveætsninger. Den første autotypi, der vides indført i Danmark, var halvtonegengivelsen gennem et fintmasket silkenet af en tegning af maleren Otto Bache i F. Hendriksens tidsskrift Ude og Hjemme i juli 1879.
Da den østrigske reproduktionsanstalt Angerer & Göschl (1870-1983) kort tid derefter havde konstrueret det meget finere glasrasternet, var det også F. Hendriksen, der som den første herhjemme i 1883 lancerede autotypien i dens færdige form. Herefter forsvandt de træskårne "stokke" (xylografier) efterhånden ud af dansk billedreproduktion. Som en af de første aviser i Europa trykte Vendsyssel Tidende med autotypier fra 20.7.1889.
I nutidig sprogbug anvendes ordet "kliché" dog ofte uspecifikt om enhver slags trykplade.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.