En xylograf skærer motivet i "stokken". Glaskuglen foran ham er fyldt med vand, der skal skærme ham mod varmen fra olielampen og samtidigt virke som en linse, der kan dirigere lyset hen præcist hvor xylografen er i færd med at skære de fine detaljer i motivet. Billedet er selv et xylografi fra 1830erne.
Detalje fra øverst i venstre side af xylografiet nederst på siden
Detalje fra øverst i venstre side af xylografiet nederst på siden
Af .

En endnu ikke færdigskåret xylografisk "stok" fra ca. 1880. Stokken er udført på Frederik Hendriksens Reproduktionsanstalt, ca. 1880.

.

Xylografi er en grafisk teknik, hvor motivet til trykning af billedet udskæres med kobberstikkerværktøj – som regel en gravstikkel – i endefladen på en plade eller klods af hårdt træ, normalt af træsorten buksbom.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er dannet af græsk xylon 'træ' og -grafi.

Også kendt som

træstik

Man bortskærer på træpladen alt, som ikke er motivbærende, så motivet står tilbage i ophøjet relief. Pladen – i fagsprog kaldet en stok - har omtrentlig samme tykkelse som blyskrifter er høje og kan derfor monteres på trykpressen sammen med blysats og efter indfarvning trykke motivet i højtryk.

En ny illustrationsteknik breder sig

Teknikken kendes fra 1500-tallet men blev udviklet specielt til illustrationsbrug i slutningen af 1700-tallet af englænderen Thomas Bewick og bredte sig hurtigt til resten af Europa gennem elever af Bewick, som i kriseårene i århundredets begyndelse havde fået arbejde i Tyskland og Frankrig.

Frem til midten af 1800-tallet blev xylografier til danske bøger og tidsskrifter skåret i Tyskland ud fra danske tegninger og andre forlæg. Kendt blev især Eduard Kretschmars (1806-1858) xylografiske Institut i Leipzig, som var med fra 1839 og blandt andet blev kendt i Danmark som træskærer af "stokkene" til Vilhelm Pedersens berømte tegninger til H.C. Andersens Eventyr (1849/50).

Træsorten buksbom er meget hård, men en buksbomstamme kan ikke skæres i større skiver end ca. 14 x 14 cm, hvad der i starten af 1800-tallet begrænsede xylografien til billedtryk i små formater. Større billeder kunne efter ca. 1820 skæres på sammenlimede stokke, hvad der dog ofte kunne ses som uvedkommende streger på det trykte billede. Den metode benyttedes i Danmark fra 1859 og flere år frem af Illustreret Tidende (1859-1924).

Billedpressen vokser

I England havde man i 1840 fundet på at udskære stokke i standardstørrelser og underneden forsyne dem med bolte og møtrikker. Man skruede så et tilpas antal stokke sammen, tegnede motivet på pladen, skilte stokkene fra hinanden og overlod dem til et antal xylografer hver at gravere som del af motivet. Bagefter kunne stokkene igen skrues sammen og pladen gå til trykkeriet. Den hurtige metode gjorde det muligt at være dagsaktuel med de nyeste billeder og meget store formater, hvad der skabte grundlaget for den europæiske billedpresse – startende i 1842 med Illustrated London News .

Xylografi. Indtil de fotomekaniske reproduktionsprocesser slog igennem i begyndelsen af 1900-tallet, anvendtes xylografi til illustrationer i bøger, aviser og tidsskrifter. Dette xylografi efter tegning af Knud Gamborg (1828-1900), Branden set fra Ridebanen, Kl. 7, blev vist i Illustreret Tidende 12.10.1884 sammen med andre billeder fra Christiansborg Slot, der brændte 3.10.1884. Herman Bangs reportage fra slotsbranden stod allerede dagen efter at læse i Nationaltidende, men det tog længere tid at udføre de detaljerede billeder. Ovenfor ses en stærkt forstørret detalje af røg og gnister ud fra taget på bygningen til venstre.

.

Fra original til kopi

De største europæiske forlags samarbejde omkring oversat litteratur blev i 1830'erne udvidet med køb og salg af både store og små xylografier i galvanisk afstøbning, så det samme illustrationsværk kunne udkomme i flere lande på hver deres sprog. På den måde fik vi i Danmark en ny adgang til udenlandsk billedstof, både til aviser, tidsskrifter og skønlitteratur. Kendt herhjemme blev fx den franske tegner Gustave Dorés mange billedværker; Münchhausens Eventyr og Perraults Fortællinger, begge med dansk tekst i 1862.

Xylografien var gennem hele 1800-tallet den almindeligste reproduktionsform for billeder til bog- og avisillustration i hele den vestlige verden.

Chatto & Jackson (1839) viser disse to xylografier, hvoraf den ene er trykt fra en stereotypisk afstøbning - og den anden trykt direkte fra den originale træstok. De afslører ikke hvilken af de to, som er trykt fra den træskårne original. Prøv engang selv!

Sejrsgang og svanesang

I Danmark fik xylografien efter 1870 en særlig betydning i kraft af den berømteste danske xylograf Frederik Hendriksen, normalt omtalt i fagkredse helt frem til vore dage som Xylografen.

Først i slutningen af 1800-tallet førte fotografiens gennembrud til, at træskærernes møjsommelige arbejde kunne erstattes af fotografisk overførte billeder til metalplader, der kunne nedætses til klicheer til bogtryk. Det blev xylografiens endeligt.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • [Dal, Erik:] Nogle tidlige xylografier af F. Hendriksen. Udgivet med ledsagetekst og et kapitel om Ude og Hjemme af Erik Dal. F. Hendriksens Eftf. 1984.
  • Hendriksen, F.: Thomas Bewick 1753 – 1828 (i: ts. Bogvennen 1925. S. 3–12.)
  • Jackson, John: A Treatise on Wood Engraving. London: Charles Knight & Co. 1839. 750 s. Hovedværket om xylografiens historie og teknik. Forfattet delvist af W.A.Chatto og normalt omtalt som Chatto and Jackson.
  • Larsen, Poul Steen: Xylografiens storhed og fald. Blade af et gammelt boghåndværks historie. (i: ts. Grafiana. Danmarks Grafiske Museum 2002. S. 58–75.)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig