En stregætsning er en slags radering, hvis billedmotiv udføres som streger, der kan reproducere en pennetegnings karakter. Begrebet stregætsning dækker over forskellige, grafiske, teknikker til gengivelse af stregtegninger i henholdsvis kobbertryk (dybtryk), litografi (plantryk) og bogtryk (højtryk).

Kobbertryk

En metalplade (normalt af kobber eller zink) dækkes med en syremodstandsdygtig hinde (fx en lak eller fernis), hvori kunstneren tegner sit motiv med et spidst værktøj. I et syrebad nedætses de tegnede streger til fordybninger i pladen. Og i en kobbertrykspresse kan den indfarvede plade så afsætte et tryk af motivet på papiret. Metoden har været udbredt i Europa siden 1500-tallet og bruges stadigt af mange kunstnere..

Plantryk

Motivet tegnes af kunstneren direkte på den litografiske sten med en ætsenål, der afsætter motivets streger som svage fordybninger i stenen. Stenen overgnides så med en olieholdig pasta og aftørres for overskydende pasta. Nu kan stenen så gennemvædes, uden at vandet trænger ind i stregtegningen. Og stenen kan aftrykkes i en litografisk presse. Metoden til gengivelse af stregtegninger i litografisk teknik fremkom i Danmark omkring 1840. Det kaldtes dengang randtegning og blev meget benyttet til børnebøger. Et repræsentativt eksempel er Kaalund og Lundbyes berømte "Fabler for Børn" (1845).

Højtryk

Før fotografien omkring 1870 vandt indpas i grafisk produktion, havde man vanskeligt ved at gengive frihåndstegninger naturtro i bogtryk. Træ er et genstridigt materiale at udskære fine streger i. Træskæring var krævende og gav sjældent pæne resultater. Til løsning på problemet opfandt den danske guldsmed Christian Piil omkring 1840 en ret kompliceret metode til fremstilling af trykplader til brug i en bogtrykpresse. Danmarks eneste bidrag til grafisk teknologi. Metoden er beskrevet under opslagsordet Kemitypi. Den fik ikke lang levetid, for da fotografien vandt indpas opfandt man stregklichéen, hvilket overflødiggjorde både kemitypi og xylografi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig