fotosats

Artikelstart

Fotosats er satsfremstilling på filmisk materiale, hvorfra satsbilledet kan kopieres over på en trykplade. De første fotosættemanskiner fremkom i 1920'erne; se bogtryk.

Fra midten af 1920'erne blev der foretaget eksperimenter med at erstatte blystøbning af sats med positivfotografisk satsafbildning af en negativ filmsats, der efter Monotypes sættestøbeprincip havde hele tegnsættet samlet — enten på en bevægelig pladefilm eller et roterende filmhjul, som i sættemaskinen kunne bringes i position til at gengive hvert bogstav efter tur, som det blev anslået på tastaturet.

Derved kunne der frembringes et positivfotografisk billede af satsen, der som filmisk materiale blev klæbet sammen side for side på et lysbord til store montager på 8, 16 eller 32 tryksider. Man kalder dette for fotosats.

Hensigten hermed var at kunne affotografere hele tryksider på filmisk præparerede, plane trykplader, som efter fremkaldelse kunne monteres i en offsettrykpresse og trykke i såkaldt plantryk — til forskel fra det traditionelle højtryk/"bogtryk".

Andre gamle satsfirmaer prøvede som Monotype at videreføre blysætte-maskinernes teknologi i fotosatsanlæg, såsom Linofilm og Monophoto, og nye teknologier kom til. Men fremtidens satsteknologi skulle vise sig at være baseret dels på digitalt opbyggede skrifter, dels på digital arealsætning direkte fra en pc, der uden filmisk reproduktion kan styre satsfremstillingen helt frem til den færdige trykplade, der skal monteres på offsetpressen.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Reimer, Eli: Den satstekniske udvikling fra 1440 til 1983. Forening for Boghaandværk. 1983.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig