punkt (typografisk begreb)

Artikelstart

Punkt, typografisk punkt, mindste enhed i målestokken i det europæiske typografiske system, der anvendes til bestemmelse af skriftgradernes størrelse og til afstanden mellem linjerne; målestokken blev udviklet på grundlag af det franske målsystem, pied du roi. Den store enhed, cicero, har en breddeværdi af 12 punkt; efter metersystemets indførelse blev punktværdien fastsat til 0,376 (0,376.065) mm, og cicero dermed til 4,51 (4,51.278) mm.

Faktaboks

Etymologi
Ordet punkt kommer af latin punctum 'prik, punkt', perf.part. af pungere 'stikke'.

Pica og point er de tilsvarende enheder i det amerikanske typografiske system; 6 pica (144 point) svarer til en inch. Via skrivemaskineindustrien er det denne målestok, der er standard i de grafiske programmer til desktop publishing for skriftgradernes størrelse og for afstanden mellem linjerne. I stigende grad bliver målet på tekstlinjerne dog angivet i millimeter.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig