Digitalsats er en tekstsats, der er fremstillet fra et datamanuskript, opdelt i linjer og sider i en computer og udstyret med registre for bogstavernes bredde samt et orddelingsprogram.

Faktaboks

Også kendt som

computersats

Fra forfatterens/oversætterens pc kan tekstens data afleveres til forlaget på disketter eller som et digitalt kodet manuskript – eller som i dag over nettet. Ved at indsætte markeringskoder de steder i teksten, hvor typografien skal ændres, fx ved overskrifter, kan det digitale manuskript forberedes til produktionen.

Markeringskoderne kan udskiftes ved konverteringen med grafiske koder, og herved bliver det muligt at anvende manuskriptet til flere udgaver med samme tekst, men i ændret format og typografi.

Ombrydningen af teksten i linjer og sider udføres med grafiske program-mer og digitale skriftdata indlæst fra fonte med de valgte skrifter på en grafisk arbejdsstation, fx en pc. Opbygningen af bogsiderne kan følges på systemernes skærme i den valgte typografi med de rigtige skrifter og i farver.

Er bogen illustreret, kan illustrationerne rastreres i en scanner. De registrerede billeddata overføres, således at siderne kan opbygges med både tekst og billeder.

Rastreringen udføres i en høj opløsning med mange registrerede billedfelter pr. cm2 og i en lav opløsning, der kun anvendes ved opbygningen af siderne på computerskærmene.

Ved afslutningen af ombrydningen fastholdes placeringen af hvert enkelt bogstav og billedfelt på siderne i et sidebeskrivelsessprog, fx PostScript. Det er informationerne i dette sprog, der før den endelige udkørsel på film behandles i en RIP (Raster Image Processor).

Herved opdeles siderne i små kvadratiske felter, der registreres i en bitmap. Illustrationerne i de lave opløsninger udskiftes med de tilsvarende illustrationer i høje opløsninger.

Eksponeringen udføres i en laserfotosætter (imagesætter). Styret af en digital bestrål/bestrål ikke-kommando, der er lagret for hvert felt, føres laserstrålen lineært fra felt til felt, række efter række. Der eksponeres en film for hver farve, der skal trykkes.

Tekst og billeder på filmen kopieres over på trykpladerne, med mindre eksponeringen er udført direkte på trykpladerne. Trykningen udføres i offset på maskiner, der trykker én, to eller fire farver på arkene i samme trykgang.

Siden begyndelsen af 1980'erne har den digitale trykketeknik vundet stigende udbredelse; oprindelig til små oplag (maks. 500 eksemplarer), men i vore dage (2020) også til meget store, kommercielle bogoplag. Her adresserer man hele den digitale fil til en laserprinter, som trykker arkene med tonerpulver af forskellig fabrikationsformel. Industrien antager, at dens pulver giver et lige så langtidsholdbart trykresultat som offsetfarver. Da det er vitalt for bevaringen af trykte materialer for eftertiden, drives der vigtig forskning inden for feltet.

De trykte ark falses på maskine, samles og hæftes, sættes i omslag eller indhænges i bind i en række automatiserede processer, der kan udføres i sammenstillede produktionskæder.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Grafisk kogebog. Guide til grafisk produktion. Af Kaj Johansson, Peter Lundberg og Robert Ryberg. Medit Publishing (2003, 2. udgave 2011). (Kan downloades online).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig