data

Data, oplysninger eller kendsgerninger. Inden for it er data formaliserede oplysninger, der kan behandles maskinelt, fx en persons højde, fødselsdato og navn. Modsætningen hertil er uformelle oplysninger, fx at personen er smuk og venlig.

Faktaboks

Etymologi
Ordet data stammer fra latin, flertal af datum 'givet', af dare 'give'.

Data giver kun mening, hvis man ved, hvad de betyder; de bliver da til information. Tallet 130.825 bliver fx til information, hvis vi ved, at det er en fødselsdag bestående af dag, måned og år.

Datarepræsentation

eller dataformat er den måde, data lagres på i en computer. Samme data kan fx lagres som teksten 13. august 1925 eller som tallet 130.825. Grundlæggende data som tal og bogstaver kan repræsenteres på mange måder, se binær repræsentation.

Når data overføres fra en computer til en anden eller fra et program til et andet, skal afsender og modtager være enige om repræsentationen, da resultatet ellers bliver meningsløst.

Datatyper

Man arbejder ofte med tre grundlæggende datatyper: heltal, flydende tal (decimaltal) og tegn (fx bogstaver, mellemrum og specialtegn). Yderligere findes opremsningstyper (eng. enumeration types), der er en række valgmuligheder. Fx kan man angive en persons øjenfarve som opremsningstypen blå, grå, brun eller grøn. Farven kan repræsenteres som et heltal, idet 0 kan betyde blå, 1 grå osv.

En speciel opremsningstype er den logiske eller boolske datatype, hvor data kan være enten falske eller sande.

Siden 1970'erne har forskere arbejdet på at håndtere data på en måde, der er uafhængig af repræsentationen. Idéen er, at en datatype beskrives ved hjælp af de operationer, der kan udføres på den.

Datastrukturer

er sammensatte datatyper, dannet ud fra de grundlæggende datatyper. En tekststreng, fx et navn, er en række tegn, der svarer til bogstaver og mellemrum i navnet. Man har her brug for at angive tekststrengens længde, og det kan gøres på flere måder: Man kan fast afsætte fx 50 tegn pr. navn, idet navnet så tilføjes mellemrum, indtil der er 50 tegn; man kan afslutte navne med et særligt nul-tegn; og endelig kan man lade navnet begynde med et heltal, der angiver strengens længde.

På samme måde kan man arbejde med rækker (eng. arrays) af andre slags data. Antal dage i årets 12 måneder kan fx repræsenteres som et array af 12 heltal. Antallet af dage i marts bliver så det tredje tal i rækken.

En anden vigtig form for datastruktur er en record eller post, der består af et antal felter ligesom felterne på en blanket. En persons data kan fx samles i en record med felterne navn (en tekststreng), adresse (en tekststreng), fødselsdato (repræsenteret som et heltal) og køn (en opremsningstype: hankøn eller hunkøn).

På computerens disk eller magnetbånd kan en samling data lagres i en fil. En fil kan fx indeholde et personregister i form af et array af records med persondata, men den kan også indeholde et langt array af tegn, fx et dokument til tekstbehandling.

Også tegninger, fotografier og lyd kan lagres som datastrukturer i filer. En tegning lagres fx som en række records: linjestykker, cirkelbuer mv. En cirkelbue kan angives ved en record med cirklens centrum (to tal), cirklens radius (et tal) og start- og slutvinklen for cirkelbuen (to tal). Når alle filens records tegnes ud på papir eller dataskærm, fremkommer hele tegningen. Se også information, vidensrepræsentation og database.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig