Binær repræsentation, repræsentation af data eller information ved hjælp af kun to tegn. Binær repræsentation anvendes normalt i computere og i megen digital teknologi. Fordelen er, at regneoperationer lader sig udføre helt enkelt, jf. binærsignal.

Et binært talsystem med regneregler udvikledes allerede af logikeren og filosoffen G.W. Leibniz, men binære tal og regning med dem har været kendt længe før. Logikeren G. Boole opdagede en simpel sammenhæng mellem binær aritmetik og logik. Denne sammenhæng var grundlaget for C. Shannons opdagelse af, at elektriske kredsløb kan bruges til at regne med, og at tal, bogstaver samt tegn for kontrol med processen kan udtrykkes i ét og samme tegnsystem, et binært tegnsystem. Dette skyldes bl.a., at den almindeligt anvendte logik er baseret på to sandhedsværdier, sand eller falsk, og derfor egner sig til binær repræsentation.

Binære tal repræsenteres som decimale tal i et positionssystem, mens binære koder for alfanumeriske tegn derudover forudsætter en norm vedrørende "ordlængden", idet man ellers ville have brug for et tredje tegn — det vi i normal tekst ser som "mellemrum". Et positionssystem forudsætter også et antal normer vedrørende læseretning, fortegn osv. for at kunne fungere.

Hvis man vælger 0 og 1 som de to binære tegn, repræsenteres tallet 106 med følgende binære tegn 1.101.010 lig 1∙26+1∙25+0∙24+1∙23+0∙22+1∙21+0∙20. Med "ord" på syv pladser — en syv bit kode — kan repræsenteres 27 lig 128 forskellige tegn. Dette er tilstrækkeligt til ti taltegn, store og små bogstaver og en række yderligere tegn, men ikke nok, hvis man skal dække flere forskellige alfabeter eller have mange specialtegn som fx matematiske tegn repræsenteret. Se også ASCII.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig