Caslon antikva

Det samme skriftsnit i moderne varianter.
Af .

Artikelstart

Caslon antikva er et skriftsnit i barokstil lanceret i 1726 af den engelske stempelskærer og skriftstøber William Caslon.

Kendetegn

Skriften er karakteristisk for sin relativt store kontrast mellem grund- og hårstreger, for bogstavernes bredde og brede buetræk i de runde former, som fx i C, G, e og o. Skriftens såkaldte x-højde er relativt stor, hvad der får bogstavernes over- og underlængder til at syne mindre. I dens kursiv aner man rester af pennetrækket i de kursive skrifter fra 1500-tallet, men Caslon antikva knytter alligevel mest an til de mange navnløse nederlandske bogskrifter, som var gængse i Midt- og Sydeuropa i 1600-tallet, og som stadigt på Caslons tid var de mest udbredte i England.

Skriftens udvikling

De tidligste støbninger af skriften blev udført i matricer af forskellig oprindelse. På Caslons første skriftprøveblad fra 1734 (se illustration til William Caslon ) er den største skrift, French Cannon (48 punkt), formentlig støbt i en matrice, der var benyttet allerede i slutningen af 1600-tallet. Den delvise brug af egne og ældre matricer kan have ført til den kritik af hans skrift for stilmæssig uensartethed i de forskellige skriftgrader, som senere John Baskerville rettede mod skriften og gjorde til et udgangspunkt for sin egen ambition om at lave en mere stilsikker skrift. Caslons samtid så det anderledes. Skriften blev en stor succes, måske netop på grund af de små variationer i designet, der gør skriftbilledet levende. Både i England og Amerika var skriften nærmest den foretrukne standard helt frem til slutningen af 1700-tallet. Den første trykte udgave af den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 blev sat i Caslon.

Støberiet blev efter William Caslons død i 1766 videreført af hans søn – William Caslon II (1720-1778) med flere – indtil det i 1819 overgik til det lidt senere skriftstøberi Stephenson Blake. Og med deres nyfortolkning af skriften i 1860 – navngivet Old Style – og frem til vore dage har Caslon antikva og skriftens mange stilkopier til bly- eller fotosats været meget populære.

Med navne som Caslon Old Face (Monotype), Bookface (Intertype) og Bookprint (Linotype) nåede caslondesignet vidt omkring. "If in doubt, set in Caslon!" sagde man førhen, når man i tvivl om hvilken skrift, man skulle bruge. I Danmark var disse skrifter især udbredt i 1940erne.

Moderne varianter

Siden 1990'erne har skrifter været produceret digitalt. Caslon antikva har fået nye versioner, der hver især har været skabt til særlige opgaver. Blandt de i dag mest benyttede er Adobe Caslon, især tænkt til løbende brødtekst, Caslon 540, der tilstræber at komme tæt på den originale Caslons store bogstaver, Big Caslon, der selvsagt er mest beregnet til display og skiltning. Og med Libre Caslon Text, lanceret af Google til fri afbenyttelse, har Caslon stadig en fremtid.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Reimer, Eli: Caslon. En fornyelse af engelsk skriftsttøbning (i. ts. Bogvennen. 1971-73. S. 37-41)
  • Reimer, Eli: Skriften vort vigtigste værktøj. Red. og færdiggjort af Henrik Birkvig. Grafisk Litteratur/ Den grafiske Højskole. 2003. S. 50-52. (Den nye Selmar 3)
  • Updike, Daniel Berkeley: Printing Types, their History, Forms and Use. Cambridge: Harvard U.P. 1922. https://archive.org/details//printingtypestheo1updi

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig