Skriftgrad er et måltal for højden fra overkant til underkant af det designareal, inden for hvilket et trykt bogstav er udformet. I ældre tiders bogtryk med blytyper målte man højden på den blyklods, hvorpå bogstavet var støbt. Et bestemt skriftsnit i en bestemt skriftgrad måles i typografiske punkt og giver os et indtryk af bogstavernes størrelse. Det angives i bøgers kolofon som fx 12 punkt Monotype Bodoni. Da et skriftsnits bogstaver imidlertid kan være designet større eller mindre inden for deres designareal, skal man også se på skriftsnittes x-højde for at få et korrekt, optisk indtryk af skriftgraden.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Reimer, Eli: Længe leve typografien. Den Grafiske Højskole / Forlaget Grafisk Litteratur, 1993 (Den nye Selmar/Hæfte 1)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig