Herbert Stanley Morrison, 3.1.1888-6.3.1965, britisk politiker. Morrison gjorde først karriere i lokalpolitik, hvor han fra 1922 repræsenterede partiet Labour i Londons bystyre, som han ledede 1934-40. Som trafikminister stod han i 1931 bag en vellykket reform af den offentlige transport i London, der blev inspirationskilde for partiets nationaliseringspolitik efter 1945. I 1940 indtrådte Morrison i Churchills regering. Han spillede en vigtig rolle som koordinerende vicepremierminister i Attlees regering 1945-51 og var i en kort periode i 1951 udenrigsminister.
Herbert Stanley Morrison
Faktaboks
Herbert Stanley Morrison
- Født
- 3. januar 1888
- Død
- 6. marts 1965
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.