Fransk Antikva

Artikelstart

Fransk Antikva, nyklassicistisk antikvakrift skåret og støbt i begyndelsen af 1800-tallet af det franske skriftstøberi Derberny & Cie. under navnet Romain No.16. Skriften er i sit design en efterkommer af Firmin Didots nyantikva med ekstreme tykkelsesforskelle på bogstavernes grund- og hårstreger.

Den opnåede stor udbredelse i de nordiske lande gennem det meste af 1800-tallet og blev fra o. 1900 direkte støbt på licens uden for Frankrig, bl.a. i Danmark under navnet Fransk Antikva. Til brug for de o. 1860 fremkomne hurtiggående trykpresser, der krævede papir med øgede mængder udglattende fyldstoffer, blev skriften lanceret med endnu tyndere hårstreger end oprindeligt.

Men derved blev den også mindre egnet til langsommere trykpresser, hvoraf der til trykning af bøger stadig var flest i brug rundt om i Europa. Med sin store udbredelse, specielt til bogsats, satte skriften et markant præg på tidens typografiske æstetik. Brugen af Fransk Antikva, og den næsten ligeså udbredte Engelsk Antikva, medførte generelt et grimmere skriftbillede.

En medvirkende anledning til 1890ernes mangesidige reaktioner på historicismens og maskinkulturens fordærvende indflydelse på boghåndværkene, bl.a. udgående fra englænderen William Morris, der i protest skabte sine egne skrifter, og i Danmark fra xylograf Frederik Hendriksen, der blev bannerører for en højnelse af den tekniske og æstetisk kvalitet i dansk bogtypografi.

Se også antikvaskrift.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig