Palatino er en antikvaskrift navngivet efter den italienske skrivemester Giovanni Battista Palatino, der virkede omkring 1540.

Skriften er designet af Hermann Zapf i 1949 og låner navnet og skriftens renæssancepræg efter Giovanni Palatinos træskårne bogstavformer, som de blev vist i hans bog om skrivekunst fra 1540. Skriftens kalligrafiske forbillede anes i dens præg af bredpen i flere bogstavformer. Den optræder som digitalskrift under mange forskellige navne, bl.a. Book Antiqua og Paxim.

I 2005 blev skriften udsendt i en revideret version som Palatino Nova designet af Zapf og type director Akira Kobayashi for Linotype.

Linotypes Palatino
Linotypes Palatino
Licens: CC BY SA 3.0
Palatinos oprindelige alfabet som vist i hans skrivebog fra 1540.
Palatinos oprindelige alfabet som vist i hans skrivebog fra 1540.
Af .

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig