Tibirke Kirke | lex.dk – Den Store Danske

Faktaboks

Tibirke Kirke

Sogn: Tibirke Sogn
Provsti: Frederiksværk provsti
Stift: Helsingør Stift
Kommune: Gribskov Kommune

Tibirke Kirke er en sognekirke, der ligger ensomt syd for Tibirke, der hvor byen oprindeligt lå, indtil sandflugt i løbet af 1725 gjorde, at sognets indbyggere måtte flytte længere nordpå.

Kirkegård

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet i alle retninger, bortset fra mod nord, hvor kirkegården stadig følger sine middelalderlige skel. Rundt om kirkegården er der forskellige slags mure, mod nord et dige af kampesten som muligvis er fra 1769. De øvrige mure af rå og kløvede kampesten er noget yngre.

Kirkegårdens hovedindgang er en port på kirkegårdens sydside, og mod øst er der en fodgængerlåge og en køreport fra 1800-tallet. Mod vest er der også en fodgængerlåge. Ud for kirkegården mod syd ligger der et ligkapel i røde mursten fra 1958, og tidligere har der også været en kirkelade, som sidste gang er omtalt i 1726.

Kirkebygning

Kirken består af et romansk skib, som er bygget af kampesten med detaljer af skånsk sandsten. I løbet af middelalderen blev skibet forlænget mod vest, ligesom kirkens påfaldende store kor blev opført. Endelig stammer kirkens tårn fra første halvdel af 1500-tallet, og i 1754 afløste våbenhuset syd for skibet et ældre samme sted.

Indvendigt er kirken præget af sine hvidkalkede vægge og hvælvede lofter samt korpartiets store sydvinduer, som er med til at øge kontrasten mellem det smallere skib og det bredere kor.

Skibet

Af kirkens ældste del, nemlig skibet, er kun langmurene bevaret. Her er der dog flere oprindelige detaljer, der stadig kan ses i murværket. Oprindelig havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er syddøren stadig i brug, mens norddøren kan anes udvendigt under et vindue, som senere er indsat i den tilmurede dør. Over hvælvene kan man også stadig se svage spor efter et sæt oprindelige vinduer, som har været noget mindre end de nuværende. De blev erstattet allerede omkring 1275, hvoraf et enkelt stadig er i brug mod øst i nordmuren.

Vestforlængelsen af munkesten er sandsynligvis fra de senere dele af 1300-tallet, og blev opført umiddelbart inden kirkens oprindelige flade loft blev erstattet af det nuværende hvælvede loft omkring 1400-1425.

Koret

I midten af 1400-tallet blev det oprindelige romanske kor, som var mindre end skibet, revet ned og erstattet af det nuværende, som helt usædvanligt er synligt større end skibet. Denne særegne konstruktion skyldes muligvis, at korudvidelsen egentlig var planlagt som første stadie i en total ombygning af kirken, som så aldrig blev fuldført.

Nederst er koret bygget af kampesten, som sikkert er genbrugt fra det gamle kor, men ellers er byggematerialet munkesten. Gavlen er udsmykket med syv trappeformede kamtakker og et tilsvarende antal blændinger, dvs. dekorative murnicher. Indvendigt er en bemærkelsesværdig detalje de to skabsnicher som er indbygget i østmuren.

Tårnet

Tårnet fra 1500-tallet er præget af senere århundreders ombygninger, hvilket særligt ses på det ydre murværk. Det er oprindelig opført af munkesten, og er ikke forbundet med det øvrige kirkerum. I stedet kan man komme ind i tårnrummet via en dør i vestsiden. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med syv trappeformede kamtakker og et tilsvarende antal hvidtede blændinger. På østsiden er blændingsdekorationerne inddelt i mindre felter, der giver indtryk af vindueskryds.

Våbenhuset

Kirkens yngste tilbygning er som nævnt våbenhuset syd for skibet, som er fra 1754. Det erstattede et ældre våbenhus som først er nævnt i 1669. En bemærkelsesværdig detalje ved våbenhuset er mindetavlen over indgangsdøren, som fortæller om hvordan sandflugten i 1725 lagde Tibirke øde.

Kalkmalerier

Kirkens eneste kalkmalerier findes i dag på loftet, hvor de blev malet i senromansk eller tidlig gotisk tid, dvs. mellem 1175 og år 1300. Dengang havde kirken et fladt bjælkeloft, som var højere oppe end hvælvene, og malerierne blev derfor gemt væk da hvælvene blev indsat. De er malet på oversiden af dengang eksisterende vinduer, og er særdeles velbevarede. Kalkmalerierne forestiller geometriske former.

Inventar og gravminder

Næsten alle århundreder fra kirkens opførelse til nu er repræsenteret i kirkens inventar, lige fra den romanske døbefont til kirkeskibet fra slutningen af 1800-tallet.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med seks udhuggede kors på kummen, mens foden, som er af mere finkornet granit end kummen, er formet som toppen af en søjle (en kapitæl) og stammer sandsynligvis fra en af de mange ødelagte borge eller ødekirker i Nordsjælland.

Alterbordet er muret på en rest af et oprindeligt middelalderligt alterbord. Siden 1958 har det været dækket af et egetræspanel.

Den trefløjede altertavle er sengotisk fra omkring 1475. Typisk for gotikkens altertavler er den rigt udsmykket med udskårne figurer, som over begge fløje og midtskabet fra venstre mod højre, nedefra og op forestiller Jesu liv fra fødsel til dommedag. Mellem 1868 og 1935 stod altertavlen først på Frederiksborg Slot, siden Nationalmuseet.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er fra mellem 1550 og 1575. På gavlene er der forskellige udskårne relieffer. Af disse er nogle mere traditionelle med fx udskæringer, der forestiller blomster og planter, mens andre er fantasifulde, fx en mand med spids hat og fipskæg skåret i profil.

Kirkens ottekantede prædikestol er fra 1739 og adskiller sig fra mange andre prædikestole ved sin totale mangel på udskårne figurer eller malerier. I stedet er den udsmykket med omfattende, sirligt udført marmorering i forskellige farver, dvs. at den er malet så det ligner, at den er lavet af marmor.

En interessant inventargenstand er den lukkede stol i korets nordside, som er fra 1740, og næsten udgør en lille boks. Den er lavet til en ”Monsieur Rasch”, som i samtiden var ”flyvesandsinspektør”, og hans familie.

Alterskranken er fra 1845, og er fremstillet af smedejern.

I kirken hænger også et kirkeskib, korvetten ”Dagmar”, fra omkring 1885.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Folkekirker i Gribskov Kommune

Frederik Thede

Museumsinspektør, cand.mag. i historie, Nationalmuseet