Marmorering, maleteknik, der imiterer marmor. Til papir anvendes teknikker som bakkemarmor og klistermarmor. Den ældste vægmarmorering kendes fra Pompeji og Herculaneum (senest 79 e.Kr.). I 1600-1700-t. var marmorering af vægge samt paneler, søjler og skulpturelle udsmykninger, udført i bl.a. træ, meget yndet i Europa, både hos bønder og borgere, adel og hof samt i kirkerne. I 1600-t. brugtes gerne varme farver, fx røde og grønne, i 1700-t. køligere og lysere, ofte blå- eller grålige farver. Marmorering hørte indtil ca. 1950 med til uddannelsen som malersvend.