Thise Kirke

Kirkegården indhegnes af stendiger, som følger ældre skel. På kirkegården syd for kirkebygningen ligger en gravhøj. Der er desuden registreret en arkæologisk lokalitet i form af endnu en gravhøj umiddelbart vest for kirkegården. Med placeringen ved to endnu synlige gravhøje er Thise Kirke et eksempel på den ikke ualmindelige skik med at placere kirkerne på steder, som man også i forhistorisk tid anså som værende hellige.

På kirkegården ses to store gravsten ved kirkens sydside. Disse har tidligere ligget i kirkens gulv.

Syd for Thise ligger herregården Eskær, omgivet af Eskær Skov, hvis ejere gennem tiden har præget kirken. Grinderslev Kloster ligger desuden ikke langt derfra mod vest.

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området.

Bygningen udgøres af et romanskkor og skib med tre sengotiske tilbygninger i form af et tårn i vest, et sakristi på korets nordside og et våbenhus i syd. De ældste dele er opført i granitkvadre, som står i blankt facademurværk med hvidkalkede detaljer på sydsiden.

Ved den endnu åbne syddør ses søjler og en glat tympanon, dvs. overligger over døren. Den tilmurede norddør står i samme stil som syddøren – søjlerne er dog forsvundet. På korets nordside er der et tilmuret vindue, mens der på skibets nordside endnu er tre åbne romanske, rundbuede vinduer.

Det sengotiske tårn er opført i genanvendte kvadre og munkesten. På tårnets sydside ses årstallet 1787 og initialer AQ, MR (Anders Quistgaard og Mette Ring, Jungetgård), hvilket henviser til et istandsættelsesarbejde, hvor tårnets øvre del bl.a. blev skalmuret, og tårnet fik sit nuværende pyramidespir med blytag.

Det nogenlunde samtidige (sengotiske) sakristi ved korets nordside er primært opført af kvadre og rå kampesten. Gavlen med spidsblændinger, dvs. murnicher, er opført af munkesten. I nordsiden ses halvdelen af en romansk vinduesoverligger indmuret.

Yngst af de sengotiske tilbygninger er antagelig våbenhuset, opført i munkesten (hvidkalket). Dateringen er ikke sikker, men munkestenenes opsætning i uregelmæssig forbandt sandsynliggør, at det er bygget midt i 1500-tallet.

I det indre markerer koret sig ved en usædvanlig bredde. Den tilsvarende brede korbue er hvidkalket, men de skråkantprofilerede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på, ses endnu. Skibet og koret dækkes af lyse bjælkelofter. De indvendige flader er primært retpudsede, men enkelte steder, særligt på korets østvæg, fremstår murværkets konturer tydeligt.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, er malet i grå nuancer med rødbrune detaljer. Tårnrummet dækkes af hvælv og forbindes med skibet via en spidsbue. Sakristiet dækkes af krydshvælv.

Hele kirken har blytag på nær våbenhuset, som har tegltag. Kirkens tagværk består af både ældre og nyere dele. En del træværk blev udskiftet i 1938 pga. omfattende borebilleangreb.

Istandsættelsesarbejder i 1984 omfattede bl.a. istandsættelse af murede konstruktioner, fornyelse af stoleværksgulv samt nymaling af kirkens bjælkelofter og inventar.

I starten af 1900-tallet afdækkedes spor af kalkmaleri på korbuen. Disse vurderedes dog til at være i ringe stand og blev atter tildækket (overkalket).

Kirkens relativt beskedne historiske inventar rummer dele fra middelalderen, 1600- og 1800-tallet.

Ældst i kirkerummet er den romanskedøbefont af granit. Kummen er glat med rundstave foroven og forneden, og foden har form som en terningformet kapitæl.

Fra middelalderen er desuden bevaret et unggotisk krucifiks fra omkring år 1300. Krucifikset er af god håndværksmæssigt kvalitet.

I døråbningen mellem kor og sakristi sidder der en rødmalet, jernbeslået dørfløj, som muligvis kan stamme fra sakristiets opførelsestid og altså kan være sengotisk.

Dåbsfadet er fra 1500-tallet. Det er af den sydtyske type og har en fremstilling af bebudelsen i bunden.

Alterstagerne er af sengotisk udformning og er muligvis udført i 1500-tallet. Årstallet 1621 indikerer dog, at de først er kommet til kirken på dette tidspunkt. På stagerne ses også våbenskjold for Iver Lykke til Eskær (død 1652) og hustru Sophie Parsberg.

Prædikestolen er et renæssancearbejde fra 1603. Stolen er udført i de for samtiden velkendte former: Storfelter mellem hjørnesøjler samt gesims- og postamentfelter. I et af felterne er der senere malet et våbenskjold for slægten Bille, mens der i de øvrige felter er indsat nyere malerier. Den tilhørende lydhimmel, dvs. baldakin over prædikestolen, er af nyere dato.

Altertavlen er fra 1800-tallet. Den består af en nygotisk ramme med ådring, dvs. bemaling, der ligner træ, og forgyldninger samt et maleri, "Kristus velsigner de små børn", af Constantin Hansen fra 1876.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Thise Kirke på sogn.dk