Ådring, (afledn. af ty. adern 'forsyne med (efterligning af) årer'), måde at male træværk på, som efterligner naturtræ; således kan fyrretræ males, så det ligner egetræ eller en anden mere kostbar træsort. I 1600-t. blev ådring udbredt og var det igen i sidste halvdel af 1800-t. og første halvdel af 1900-t.