Forbandt, det system, hvori mursten opmures for at give muren mest mulig stabilitet.

Murstenene lægges i vandrette lag, skifter, afvekslende med langsiden (løbere) eller kortsiden (bindere eller kopper) udad; forbandtet opstår, når de lodrette fuger i et skifte ikke placeres på linje med fugerne i det underliggende skifte.

Det enkleste forbandt er skorstensforbandt, sammensat af skifter med udelukkende løbere; blok- og krydsforbandt har vekselvis skifter af løbere og kopper, mens de enkelte skifter i munkeforbandt har både løbere og kopper. Murflader siges at være i forbandt, når deres skifter vekselvis griber ind i hinanden.

Se også murværk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig