Faktaboks

Etymologi
Af spansk Tejas, oprindeligt fra navnet på et oprindeligt folk, hasinai teshas, 'forbundsfæller'.
Også kendt som

Lone Star State

Hovedstad
Austin
Indbyggertal
29.527.941 (2021)
Areal
695 662 km²
Indbyggere pr. km²
43,09
Flag

Placering af Texas.

.
Texas.
.

Texas er en stat i det sydlige USA med grænse til Mexico. Staten blev optaget i Unionen i 1845 som den 28. stat. Guvernøren er Greg Abbott fra Det Republikanske Parti.

Texas er (2001) i areal og folkemængde USA's næststørste delstat efter hhv. Alaska og Californien. Hvor økonomien i 1800-tallet mest var baseret på kvæg og bomuld, findes der nu en stor og varieret industri- og servicesektor. Foruden texanernes traditionelle cowboy-image er staten også kendt for en streng retspraksis med bl.a. dødsstraf.

Befolkning

I løbet af 1900-tallet er indbyggertallet mere end seksdoblet, bl.a. som følge af en stor indvandring, der toppede med et vandringsoverskud på cirka 1 mio. i 1980-1983. Samtidig er befolkningen i stigende grad søgt til byer og forstæder, heraf hovedparten til metropolområderne Dallas-Fort Worth-Arlington og Houston-Galveston. Andre hurtigt voksende storbyer er San Antonio, El Paso og Austin. Uden for byzonerne og navnlig i Vesttexas findes der stadigvæk store, næsten mennesketomme landstrækninger. (2001)

De fleste indbyggere er efterkommere af europæere samt et spansktalende mindretal af overvejende mexicansk herkomst. Andre mindretal omfatter afroamerikanere og asiater. Levestandarden er forholdsvis høj, men 19% af befolkningen har en indtægt, der ligger under fattigdomsgrænsen. Flertallet af disse mange fattige udgøres af sorte og spansktalende texanere. (2001)

Økonomi

Texas er USA's største producent af olie og gas, og indtægterne herfra har været en drivkraft i den økonomiske udvikling siden det berømte fund ved Spindletop i 1901. Anden betydelig råstofindustri omfatter udvinding og forarbejdning af kul, svovl, salt og helium. Fra 1983 er især oliesektorens betydning dog mindsket meget. Boreaktiviteterne er mere end halveret, samtidig med at økonomien efter nogle vanskelige omstillingsår er blevet mere bredspektret med tilgang af nye industrier og en voksende handels- og servicesektor. Mens tyngdepunktet for udvindingen tidligere lå i Golffeltet med bl.a. en stor offshoreaktivitet, udvindes 2/3 af olien nu (2001) fra områderne omkring Midland og Odessa i Midtkontinentfeltet. Raffinaderierne og den petrokemiske industri er fortsat koncentreret i Houston, Galveston og andre havnebyer ved Den Mexicanske Golf.

En anden nøglefaktor i Texas' økonomi har været de meget store føderale midler, som især siden 2. Verdenskrig er blevet overført til militærbaser og den civile og militære fly- og rumfartsindustri, herunder etablering og drift af Johnson Space Center i 1963. Via kontrakter med forskningscentre, flyfabrikker og andre underleverandører har forbundsregeringen herved skabt vækstbetingelser for den elektronik- og computerindustri, som sammen med medicinalindustrien har været de hurtigst voksende brancher siden 1960'erne. I samme periode har turist- og underholdningsindustrien, inkl. en blomstrende musikbranche med centrum i Austin, mangedoblet omsætningen, mens skibsværfter, stålindustri og tekstil- og beklædningsindustri er gået stærkt tilbage. (2001)

Med til billedet hører, at især mange konfektionsfirmaer og andre forbrugsvarevirksomheder har flyttet fabrikationen til mexicanske grænsebyer. Denne samproduktion og -handel med lavtlønsvirksomheder i Mexico er (2001) af stor og voksende betydning, ikke mindst efter vedtagelsen af frihandelsaftalen NAFTA i 1992. Ca. 1/3 af Texas' udenrigshandel foregår med Mexico.

Værdien af skovbruget mod øst og fiskeriet i Den Mexicanske Golf (rejer, krabber m.m.) er (2001) forholdsvis beskeden. Derimod er omsætningen fra landbrug og fødevareindustri så stor, at den i USA kun overgås af Californiens. Størst betydning har kvægbrug og andet dyrehold (især får og fjerkræ), mens bomuld, ris, hvede, majs, jordnødder og foderafgrøder præger de vegetabilske brug sammen med citrusfrugter, grøntsager og i mindre grad vin.

Selvom kunstvandingsbrug findes næsten overalt, er koncentrationen størst i det nedbørsfattige Vesttexas, hvor tilførslen af vand fra floder og grundvand har været en betingelse for landbrugets ekspansion i 1900-tallet. Medregnet græsningsområder dækker landbrugsjordene 4/5 af arealet, og især kvægbrugene kan være meget store.

Natur og miljø

Det vestlige Texas domineres af Great Plains' halvtørre præriesletter, der mod sydvest fortsætter i et bjerglandskab (del af Rocky Mountains med Guadalupe Peak (2667 m)). Mod øst ligger en lavtliggende og nedbørsrig kystslette, hvis sydlige forlængelse udgøres af barriereøer med mellemliggende laguner i Den Mexicanske Golf (Matagorda, Padre Island mfl.).

Klimaet er tempereret og subtropisk med store forskelle i årsnedbør: fra 1300 mm i sydøst (Port Arthur) til 200 mm i sydvest (El Paso). Julitemperaturerne er høje og ret ensartede (26-29 °C), mens middelværdien i januar varierer mellem 2 °C (Amarillo) i den tempererede zone og 13 °C (Galveston) i den subtropiske zone.

De fleste jorde er næringsrige, men sårbare over for tørkeperioder, der oftest rammer de i forvejen nedbørsfattige områder. Situationer med tørke og støvstorme er således et tilbagevendende problem, som man siden 1930'erne har forsøgt at imødegå ved bl.a. dry farming. Et andet miljøproblem knytter sig til de svindende grundvandsmagasiner, som har medført en betydelig reduktion af kunstvandingsarealet, især i Texas Panhandle (se Ogallala Aquifer). (2001)

Floderne udnyttes intensivt til kunstvanding og elproduktion i forbindelse med talrige dæmningssøer. Af mangel på natursøer er mange af disse man made lakes også populære udflugtsmål. Til de største hører Amistad Reservoir i Rio Grande og Toledo Bend Reservoir i Sabine River. Andre turistmål er nationalparkerne Big Bend og Guadalupe Mountains foruden nationalskovene i øst og de vidtstrakte sandstrande på Padre Island.

Historie

Den første spanske udforskning af det tyndtbefolkede område foregik i 1530'erne, men en egentlig bosættelse blev først iværksat fra 1680'erne. Området hørte forvaltningsmæssigt sammen med Coahuila og var fra 1821 til 1836 en del af Mexico. Den første større indvandring fra USA blev iværksat af pioneren Stephen F. Austin med den mexicanske regerings billigelse. I 1835 gjorde de amerikanske tilflyttere oprør, da Mexicos regering afviste at garantere en række privilegier, herunder retten til slaveri, som var forbudt ifølge Mexicos forfatning.

Efter at have lidt nederlag ved Alamo sejrede oprørshæren under Sam Houston i Slaget ved San Jacinto, og Texas blev i 1836 en selvstændig republik med Houston som præsident. Forbindelserne til USA var imidlertid så stærke, at USA i 1845 bifaldt en annektering af området, der strakte sig helt op til det nuværende Wyoming. Dette udløste Den Mexicansk-amerikanske Krig i 1846-1848, hvorefter Mexico måtte afstå alt land nord for Rio Grande. Under Den Amerikanske Borgerkrig i 1861-1865 var Texas Sydstaternes vestligste forpost, men der foregik kun få større kamphandlinger i staten.

Efter at Texas var genoptaget i USA, førte den såkaldte Red River-krig i 1874-1875 til en indstilling af cheyenne-, comanche- og kiowa-folkenes angreb. I det vestlige og nordlige Texas tog en kolonisering fart, der med opdræt af kvæg drevet mod nord til jernbaneforbindelserne i Kansas af cowboys er blevet stående som den vel mest sejlivede forestilling om Texas.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig