Texas er USA's største producent af olie og gas, og indtægterne herfra har været en drivkraft i den økonomiske udvikling siden det berømte fund ved Spindletop i 1901. Anden betydelig råstofindustri omfatter udvinding og forarbejdning af kul, svovl, salt og helium. Fra 1983 er især oliesektorens betydning dog mindsket meget. Boreaktiviteterne er mere end halveret, samtidig med at økonomien efter nogle vanskelige omstillingsår er blevet mere bredspektret med tilgang af nye industrier og en voksende handels- og servicesektor. Mens tyngdepunktet for udvindingen tidligere lå i Golffeltet med bl.a. en stor offshoreaktivitet, udvindes 2/3 af olien nu (2001) fra områderne omkring Midland og Odessa i Midtkontinentfeltet. Raffinaderierne og den petrokemiske industri er fortsat koncentreret i Houston, Galveston og andre havnebyer ved Den Mexicanske Golf.
En anden nøglefaktor i Texas' økonomi har været de meget store føderale midler, som især siden 2. Verdenskrig er blevet overført til militærbaser og den civile og militære fly- og rumfartsindustri, herunder etablering og drift af Johnson Space Center i 1963. Via kontrakter med forskningscentre, flyfabrikker og andre underleverandører har forbundsregeringen herved skabt vækstbetingelser for den elektronik- og computerindustri, som sammen med medicinalindustrien har været de hurtigst voksende brancher siden 1960'erne. I samme periode har turist- og underholdningsindustrien, inkl. en blomstrende musikbranche med centrum i Austin, mangedoblet omsætningen, mens skibsværfter, stålindustri og tekstil- og beklædningsindustri er gået stærkt tilbage. (2001)
Med til billedet hører, at især mange konfektionsfirmaer og andre forbrugsvarevirksomheder har flyttet fabrikationen til mexicanske grænsebyer. Denne samproduktion og -handel med lavtlønsvirksomheder i Mexico er (2001) af stor og voksende betydning, ikke mindst efter vedtagelsen af frihandelsaftalen NAFTA i 1992. Ca. 1/3 af Texas' udenrigshandel foregår med Mexico.
Værdien af skovbruget mod øst og fiskeriet i Den Mexicanske Golf (rejer, krabber m.m.) er (2001) forholdsvis beskeden. Derimod er omsætningen fra landbrug og fødevareindustri så stor, at den i USA kun overgås af Californiens. Størst betydning har kvægbrug og andet dyrehold (især får og fjerkræ), mens bomuld, ris, hvede, majs, jordnødder og foderafgrøder præger de vegetabilske brug sammen med citrusfrugter, grøntsager og i mindre grad vin.
Selvom kunstvandingsbrug findes næsten overalt, er koncentrationen størst i det nedbørsfattige Vesttexas, hvor tilførslen af vand fra floder og grundvand har været en betingelse for landbrugets ekspansion i 1900-tallet. Medregnet græsningsområder dækker landbrugsjordene 4/5 af arealet, og især kvægbrugene kan være meget store.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.