Rocky Mountains

Rocky Mountains. Det nordvestlige hjørne af Wyoming er et af USAs vigtigste fristeder for både dyr og planter, og der gøres en betydelig indsats for at forbedre vilkårene for den oprindelige natur. Her i Grand Teton National Park og naboparken Yellowstone er det siden 1996 lykkedes at oparbejde en bæredygtig ulvebestand.

.

Yellowstone National Park. Verdens første nationalpark, oprettet 1872. Den er kendt for det store kraterbækken, som opstod efter et vulkanudbrud og stadig er aktivt med varme kilder.

.

Artikelstart

Rocky Mountains, (eng. 'klippebjergene'), The Rockies, den østligste bjergkæde i de nordamerikanske Cordillerer, fra det nordvestlige Canada gennem USA's Mountain-stater til Mexico i syd; længde 4800 km, bredde 110-650 km. Højden varierer mellem ca. 1500 m ved overgangen til prærien mod øst og det højeste punkt, Mt. Elbert (4399 m), i det centrale Colorado.

Rocky Mountains er tyndtbefolkede og uden større byer. Området dækkes hovedsagelig af nåleskov bortset fra højtliggende partier med bl.a. iskapper, gletsjere og alpin vegetation; skovgrænsen er ca. 2000 m i Canada og 3600 m længst mod syd. Mange store floder har deres udspring nær vandskellet Continental Divide; i Canada fx Fraser, Peace og Athabasca, i USA Columbia, Missouri, Colorado og Rio Grande. I tilknytning til floderne er der flere steder etableret dæmningssøer og store vandkraftværker.

Især de nordlige skove udnyttes til tømmerhugst, mens kul, gas, olie og mineraler (kobber, jern, sølv, guld, bly, zink, uran og molybdæn) danner basis for en stedvis betydelig minedrift. Bortset fra kvæg- og fåregræsning har landbruget kun marginal betydning. Forbundsmyndighederne ejer og administrerer hovedparten af det vidtstrakte område i form af bl.a. nationalparker, skove, indianerreservater og militærarealer. Især nationalparkerne Jasper, Banff, Yellowstone, Grand Teton og Rocky Mountain foruden talrige skisportssteder er yndede turistmål.

Geologi

Opfoldningen af de nordamerikanske Cordillerer indledtes i Mesozoikum, men Rocky Mountains opstod først, da deformationen i slutningen af Kridt og tidligste Tertiær, ca. 65 mio. år før nu, rykkede østpå mod det prækambriske kerneområde (kraton). Herved blev kratonets palæozoiske dæklag og de mesozoiske bassiner inddraget i foldningen. De canadiske Rocky Mountains danner et typisk folde- og overskydningsbælte. I USA, hvor kratonet oprindelig strakte sig længere mod vest, træffes opskudte flager af prækambrisk grundfjeld i de østligste kæder. I de sydlige Rocky Mountains indgår overprægede hercyniske foldestrukturer. Se også Nordamerika (geologi).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig