Yellowstone National Park

Yellowstone National Park. Verdens første nationalpark, oprettet 1872. Den er kendt for det store kraterbækken, som opstod efter et vulkanudbrud og stadig er aktivt med varme kilder.

.

Artikelstart

Yellowstone National Park er verdens første nationalpark, oprettet 1872 i Rocky Mountains, USA; ca. 9000 km2. Parken, der ligger i Wyoming og tilgrænsende dele af Idaho og Montana, domineres af et 2000-2500 meter højt beliggende kraterbækken, opstået efter et vulkanudbrud; det er stadig geologisk aktivt med blandt andet varme kilder. Til seværdighederne hører store bestande af vildt, vandfaldene i Yellowstone River, kildekalkformationerne ved Mammoth Hot Springs og talrige gejsere. Bortset fra de højeste bjergkædetoppe og blandt andet den fiskerige Yellowstone Lake er det meste af overfladen dækket af fyrreskov, hvoraf 1/3 nedbrændte i 1988. Parken besøges årlig af ca. 3 millioner turister, som hovedsagelig oplever naturen fra den 228 kilometer lange Grand Loop Road.

Geologi

Parken ligger i den østlige ende af Snake River Plateau, der er dannet ved vulkansk aktivitet over et hot spot. Vulkanismen er gradvis rykket østpå på grund af Den Nordamerikanske Plades vandring mod vest. Parken udgøres i det væsentlige af store sammenstyrtede vulkanske kratere, calderaer.

Den yngste caldera, Yellowstone Caldera, måler 55 kilometer gange 72 kilometer og omtales ofte som Yellowstone Supervulcano. Det seneste udbrud fandt sted for ca. 640.000 år siden. Vulkanismen har været meget eksplosiv med store mængder af aske. Lavaen er især rhyolitisk, og der optræder stedvis obsidian, en sort vulkansk glas. En hævning på ca. 7 centimeter årligt i dele af området i begyndelsen af 2000-tallet samt et stort antal mindre jordskælv førte til mediespekulationer om at et kraftigt udbrud kunne være forestående inden for en forholdsvis kort tidsrum.

Kraterområdet indeholder kogende mudderpøle og ca. 10.000 varme kilder, hvoraf 150-200 er gejsere. Det er verdens største koncentration af varme kilder. En af de kendteste gejsere er Old Faithful, der formodes at have været aktiv de seneste 200-300 år. Gejseren springer med intervaller på 30 til 120 minutter med en springhøjde på 30-40 meter. De varme kilder forårsager mineraludfældninger som travertin (kalk) og geyserit (kisel). Også de vulkanske aflejringer er betydeligt påvirket af hydrotermal omdannelse. Fx har den dybt nedskårne Yellowstone River i sine dalsider blottet stærkt farvede røde og gule jordlag, der er omdannede vulkanske materialer.

Biologi

Nationalparken rummer et usædvanlig rigt plante- og dyreliv med mere end 60 arter af pattedyr, ca. 300 fuglearter og omkring 1700 arter af karplanter. 4/5 af parken er dækket af nåleskov med klitfyr (Pinus contorta) som dominerende træart. To plantearter findes kun her: en art af hvenegræs (Agrostis rossie), som kun vokser ved de varme kilder, og sand-verbena (Abronia ammophila) ved bredden af Yellowstone Lake. Særlig bemærkelsesværdige er de enestående bestande af store pattedyr, blandt andre wapitihjort, muldyrhjort, bison, bighornfår, grå ulv, prærieulv (coyote), grizzly-bjørn og sort bjørn, og fugle som hvidhovedet havørn, vandrefalk og trompetsvane samt fisk som fx vestamerikansk cutthroat ørred og arktisk stalling.

Nationalparken blev 1978 optaget på Verdensarvslisten. I 1995 måtte parken imidlertid opføres på den særlige liste over truede verdensarvsteder (World Heritage in Danger) på grund af truslerne mod parkens naturværdier, blandt andet tiltagende forurening af floderne, nedslidning og ødelæggelse som følge af turisme, udbygning af vejnettet, planer om minedrift samt indgreb fra randområdernes kvægavlere, der frygter ulveangreb, og at fx bison eller wapitihjorte skal overføre kalvekastningsfeber til tamkvæget. I 2003 blev nationalparken atter fjernet fra listen over truede verdensarvsteder.

Verdensarvslistens beskrivelse

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig