Odessa (Texas), by i det vestlige Texas, USA; 99.900 indb. (2010). Byen domineres af olieindustrien, som skød op efter gigantiske fund i 1920'erne. Tæt ved ligger Odessa Meteor Crater, der blev dannet ved nedslag af en jernmeteorit for ca. 62.000 år siden; krateret er 5 m dybt og 168 m i diameter.