Cheyenne, ('folk, der taler rødt'), nordamerikanske indianere af den algonkinske sprogfamilie. Cheyenne levede som fastboende landbrugere og jægere vest for de store søer, indtil de gradvis blev trængt yderligere mod vest til prærielandet. Omkring 1800 var de blevet nomadiske bisonjægere, som levede spredt, men samledes hvert år til soldansfesten. De delte sig siden i to hovedgrupper, de sydlige cheyenne, som holdt til omkring Arkansasflodens øvre løb, og de nordlige, som levede i egnene ved Black Hills i South Dakota.

Cheyenne sluttede sig til deres tidligere modstandere, siouxerne, i Slaget ved Little Bighorn 1876. I de følgende år blev cheyenne tvangsflyttet til Oklahoma. De nordlige cheyenne fik siden tildelt et reservat i Montana. I 2013 taltes i alt ca. 22.000 cheyenne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig