Alaska

Alaska, stat i USA, som omfatter det nordamerikanske kontinents nordvestligste del; 1,53 mio. km², 723.000 indb. (2011), hvoraf 16% tilhører de oprindelige folkeslag (inuitter, aleuter, indianere). Hovedstad Juneau, 31.275 indb. (2010), største by Anchorage, 292.000 indb. (2010). Optaget i unionen i 1959 som den 49. stat. Tilnavn: The Last Frontier.

Alaska er USA's største og tyndest befolkede stat med 0,36 indb. pr. km². Hovedparten af befolkningen lever i byerne i de tempererede kystområder ved Alaskabugten og nær sydgrænsen til Canada, Alaska Panhandle. Bortset fra Anchorage og Juneau er byerne domineret af fiskeri; de samlede fangster er de største i USA og omfatter laks, torsk (Alaskan Pollack), sild, helleflynder og krabber.

De sydlige kystområder afgrænses mod fastlandet af vulkanske bjergkæder med Nordamerikas største gletschere og højeste bjerge, bl.a. Alaska Range. Eneste større by nord herfor er Fairbanks på Alaska Highway, anlagt som militær forsyningsrute i 1942. Resten af det trædækkede indre samt tundraområderne i den vestlige og nordlige kystregion er med få undtagelser mennesketomme og kan kun nås med fly.

Foruden fisk og havpattedyr er staten rig på træ (ca. en fjerdedel er skovdækket), mineraler (guld, jern, zink) og fossil energi (kul, olie, naturgas). Kun en lille del af resurserne udnyttes i større målestok pga. høje produktionsomkostninger (klima, terræn, afstande) og en restriktiv lovgivning, der skal beskytte naturen og den oprindelige befolkning i de polare tundraområder. Knap halvdelen af de 920.000 km², der ejes af forbundsstaten, blev i 1980 omfattet af bestemmelser, Alaska Lands Bill, der udelukker eller begrænser kommerciel udnyttelse. Som en del af USA's energipolitik vedtog forbundsregeringen i 2001 at åbne for olieproduktion i naturområdet Arctic National Wildlife Refuge, der ligger i statens nordøstlige del. Beslutningen blev kritiseret af miljøorganisationer og af nabolandet Canada, men har opbakning blandt Alaskas indbyggere.

Størst økonomisk betydning har olie. Kun få år efter åbningen af rørledningen Trans-Alaska Pipeline (1977) fra felterne ved Prudhoe Bay til udskibningshavnen Valdez var staten USA's næststørste olieproducent (efter Texas). Siden 1982 har indtægterne fra olieproduktion ved Prudhoe Bay og Kubaruk bidraget med ca. 2000 dollar pr. indb. i den såkaldte Alaska Permanent Fund. Desuden kommer store indtægter fra militærbaser, træindustri og turisme (nationalparkerne Denali, Katmai, Glacier Bay og Kenai Fjords). I 1989 blev Prince William Sound på sydkysten ramt af en miljøkatastrofe, da supertankeren Exxon Valdez grundstødte og lækkede 50.000 m³ olie.