Super Tuesday er den dag i et præsidentvalgår, hvor flest stater samtidig afholder primærvalg. Det er ofte her, partierne nominerer de kandidater, de ønsker skal opstille i det forestående valg.
Partierne i USA afholder ikke nationale primærvalg; primærvalgene afholdes fra januar til juni i de enkelte stater. På Super Tuesday bliver typisk omkring en tredjedel af de delegerede fordelt mellem kandidaterne, alt efter hvilken andel af stemmerne, de får i de enkelte stater.
Det er disse delegerede, der efterfølgende nominerer partiernes præsidentkandidater på et nationalt konvent. Det varierer hvilke – og hvor mange – stater, der vælger at afholde deres primærvalg på Super Tuesday.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.