Hippokrene, (gr. 'Hestekilden'), kilde nær toppen af Helikon, Musernes hellige bjerg, som ifølge mytologien sprang, da Pegasos ramte klippen med sin fod. Siden Hesiod (700-t. f.Kr.) har kilden været besunget af digtere for den inspiration, dens vand skulle give, når man drikker af det.