Alabamas Capitol Building i Montgomery
Alabamas Capitol Building i Montgomery. Af /Library of Congress. Materialet er fri af ophavsret

Alabama

Faktaboks

Også kendt som

Cotton State, The Heart of Dixie, Yellowhammer State

Hovedstad
Montgomery
Indbyggertal
5.039.877 (2021)
Areal
135 767 km²
Indbyggere pr. km²
38,3
Flag

Placering af Alabama.

.
Alabama.
.

Alabama. Statens fugl og blomst: En spætte, Yellowhammer, hvis dragt (grå med gule felter) minder om sydstatsuniformen, og kamelia, som er indført fra Asien.

.

Alabama er en stat i det sydøstlige USA. Den blev optaget i unionen i 1819 som den 22. stat. Guvernøren er Kay Ivey fra Det Republikanske Parti.

Befolkning

Alabama er en af de amerikanske sydstater, der siden slavetiden foruden stor fattigdom har været præget af racemæssige og sociale uroligheder. Efter kampe for borgerrettigheder i 1950'erne og 1960'erne — bl.a. anført af Martin Luther King — er racediskriminationen officielt afskaffet, men det har været endnu sværere at bekæmpe fattigdommen: 18% af indbyggerne havde i 1989 en indkomst, der lå under den officielle fattigdomsgrænse. Pga. udvandring er det sorte mindretal faldet fra 35% (1940) til 25% (1990), samtidig med at mange både sorte og hvide har forladt landområderne efter landbrugets mekanisering og omlægning.

Erhverv

Inden for landbruget har bomuld traditionelt været hovedafgrøden, men er blevet fortrængt af soja, majs og jordnødder og senere af husdyravl med fjerkræ, svin og kødkvæg. De mest produktive områder findes i sortjordsbæltet, The Black Belt, der strækker sig tværs over de centrale dele af staten, mens andre områder har måttet opgives efter mange års ensidig bomuldsavl. Til gengæld er skovarealet og skovhugsten øget efter genplantning med eg, fyr, amerikansk valnød og andre kommercielle træsorter. Skovene dækker nu 67% af arealet, og tømmerproduktionen er USA's 7. største (tal fra 1990).

I tilknytning til de primære erhverv har Alabama en betydelig produktion af papir, tekstiler og kødvarer. Desuden har andre industrigrene, især elektronikindustrien, fået stadig større betydning i kraft af en lavtlønnet arbejdsstyrke; fagforeninger har traditionelt stået svagt i sydstaterne. Industriudviklingen har været størst omkring Huntsville ved floden Tennessee i nord, hvor virksomhederne har kunnet udnytte den billige elektricitet fra områdets mange kraftværker (se Tennessee Valley Authority). Med placeringen af Marshall Space Flight Center har byen også haft en betydelig rumfartsindustri siden 1960. Derimod har Birmingham, som var sydstaternes vigtigste stålproducent i henved 100 år, haft svært ved at erstatte de mange arbejdspladser, der er forsvundet med stålproduktionens endelige ophør i starten af 1980'erne, inkl. lukning af mange kul- og jernminer i de sydlige Appalacher.

En stor del af varehandelen foregår over havnebyen Mobile, der via floder og kanaler er forbundet med næsten alle egne af staten.

Natur

Bortset fra Appalacherne i nordøst, hvorfra de største floder udspringer, består landskabet hovedsagelig af en lavtliggende kystslette, der jævnligt hærges af tropiske orkaner, hurricanes.

Historie

Fund ved Moundville i det centrale Alabama vidner om bosættelse gennem ca. 10.000 år. Kysten blev udforsket af spanske opdagelsesrejsende i 1500-tallet, men europæisk bosættelse kom først 1702 ved Mobile Bay. En britisk-fransk-spansk strid resulterede i, at området i 1763 tilfaldt Storbritannien og i 1783 USA. Spanien havde dog et mindre område ved Mobile Bay indtil 1813. Fra 1819 blev Alabama delstat i USA. I 1830'erne rømmede den oprindelige befolkning (choctaw, creek og cherokee) staten, og med bomuldsplantagernes indførelse voksede indbyggertallet (i 1860 var der 526.000 hvide og 438.000 sorte, fortrinsvis slaver).

I 1861 tilsluttede Alabama sig Amerikas Konfødererede Stater (Sydstaterne), hvis første hovedstad blev Montgomery. Under Den Amerikanske Borgerkrig led Alabama store tab. I 1868 blev staten genoptaget i USA, og allerede fra 1876 domineredes den på ny af Det Demokratiske Parti, der som i de øvrige sydstater praktiserede en streng raceadskillelsespolitik. I 1960'erne blev denne politik fremført med særlig styrke af statens guvernør George Wallace, der i 1968 uden held stillede op som præsidentkandidat.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig