Den energi, der kendetegnede britisk industri, handel og kolonial ekspansion i første halvdel af 1800-tallet, afspejles i periodens litteratur. Symptomatiske litterære udtryk er Thomas Carlyles heltedyrkelse, Charles Kingsleys "muskuløse kristendom" og Thomas Babington Macaulays optimistisk-liberale historieskrivning.
Men at den materielle fremgang også havde en bagside, kommer frem hos tidens store prosaist Charles Dickens, som havde et skarpt øje for de menneskelige omkostninger. Mens Dickens opretholdt en tro på det godes sejr, er der bitter samfundskritik hos Elizabeth Gaskell. William Makepeace Thackeray og Anthony Trollope betragtede hver på sin måde Victoriatidens menneskelige komedie fra et ophøjet perspektiv, og langt borte fra metropolens socialt polariserede liv skrev Brontë-søstrene dæmoniserede fortællinger om livet på landet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.