William Butler Yeats

William Butler Yeats var en irsk dramatiker og lyriker. Han var en hovedkraft i bestræbelsen på at etablere en national irsk identitet på litterært-historisk grundlag og en modernistisk digter af international betydning. I 1923 modtog han Nobelprisen i litteratur.

Den unge Yeats følte sig splittet mellem de katolske og protestantiske traditioner i irsk historie og søgte i stedet et åndeligt holdepunkt i bevidstheden om en specifik irsk kulturarv i form af legender, folkelige traditioner og andre antropologiske vidnesbyrd om en national fortid.

Da familien bosatte sig i London i 1887, begyndte Yeats, der reagerede stærkt mod tidens materialisme og teknikbegejstring, at interessere sig for mysticisme.

Hans første digte, samlet i The Wanderings of Oisin and Other Poems (1889), bærer præg heraf samt af hans inspiration fra de franske symbolister. Mødet i 1889 med den karismatiske irske patriot Maud Gonne (1865-1953) blev af skelsættende betydning for ham i form af både et tæt personligt forhold og en vielse til den irske nationalistiske bevægelse.

Desillusioneret mht. politiske muligheder efter C.S. Parnells død i 1891 kastede Yeats sig over opbygningen af et irsk teater, The Irish Literary Theatre (fra 1904 The Irish National Theatre, med skuespilhuset Abbey Theatre i Dublin), der åbnede i 1899 med hans The Countess Cathleen, og som i 1902 opførte hans nok mest berømte scenestykke Cathleen Ni Houlihan, begge med stof fra en mytisk irsk fortid.

William Butler Yeats havde mødt den indflydelsesrige irske kulturpersonlighed Augusta Gregory i 1898. Denne aristokratiske skuespilforfatter delte hans interesser, og Yeats tilbragte fra da sine somre hos hende på Coole Park i grevskabet Galway. Her erhvervede han sig Thoor Ballylee, den normanniske tårnruin, der skulle blive et vigtigt symbol i hans senere værk.

Fra The Green Helmets and Other Poems (1910) ændrede Yeats, der på dette tidspunkt også havde kontakt med modernismens internationale "impresario", Ezra Pound, sin tone og fokusering markant fra det æstetisk-drømmende til en strengt kontrolleret, på én gang virkelighedsreflekterende og systematisk symbolladet lyrik. Han forsøgte også at tilpasse den japanske no-tradition til irsk stof.

En delvis symbolnøgle findes i The Vision (1925, revideret i 1937), et værk i den mystiske tradition, som Yeats og hans hustru, Georgie Hyde-Lees, nedfældede som automatskrift på deres bryllupsrejse i 1917. Det er den almindelige opfattelse, at Yeats' kunstneriske storhedstid indtraf efter hans fyldte 50. år.

Nogle af engelsksproget litteraturs kendteste lyriske værker — "Sailing to Byzantium", "Leda and the Swan", "Among School Children", "Byzantium", "Coole Park, 1929" og "Words for Music Perhaps" — findes i samlingerne The Tower (1928) og The Winding Stair (1933).

William Butler Yeats blev udnævnt til irsk senator i 1922 og fik Nobelprisen i litteratur i 1923. På dansk findes udvalgene: Blæsten mellem Sivene. Digte og Skuespil (1924) og De tre tiggere (1949).