Charles Stewart Parnell

Charles Stewart Parnell var en irsk politiker.

Parnell var søn af en anglo-irsk godsejer i Co. Wicklow og hans amerikanskfødte hustru. Han blev uddannet på Oxford Universitet. I en alder af 27 besluttede han i 1874 at støtte den hjemmestyreforening, som irske parlamentarikere havde dannet i 1870. Det følgende år blev han selv valgt ind i Det Britiske Parlament.

Her blev han i kraft af sin karisma og veltalenhed på kort tid leder af Hjemmestyreforeningen, som han i 1880 omdannede fra en løs gruppering til Det Irske Parti. Selv om partiet stod for en demokratisk nationalisme, opnåede han også støtte fra moderate dele af det Irske Republikanske Broderskab. Broderskabets medlemmer, de såkaldte feniere, havde indtil for få år tidligere kæmpet for irsk selvstændighed med voldelige midler, men havde fra 1879 engageret sig i kampen for jordreformer inden for Det Nationale Jordforbund, som Parnell blev leder af i 1879.

Parnells aggressive, men også forblommede udtryksform frembragte ofte både højlydt jubel og harme i Parlamentet. En af hans berømteste udtalelser lød: "Intet menneske har ret til at sætte grænser for en nations fremmarch."

Som leder af Jordforbundet kombinerede reformsagen med det nationale spørgsmål på en sådan måde, at mange irere i de fleste samfundsgrupper begyndte at se aktuelle lokale, sociale og kulturelle problemer i et nationalt perspektiv. Da han selv havde en anglikansk baggrund, var han desuden i stand til at danne bro mellem den katolske og den protestantiske befolkning i Irland.

Parnell blev dog genstand for bitre angreb fra sine modstandere, deriblandt den liberale leder William Gladstone, hvis regering han væltede kort efter sin indtræden i Parlamentet. Selv om Gladstone i oktober 1881 tillod, at Parnell blev arresteret for at støtte voldsomme protester mod hans regerings nye jordlov, var Parnell pragmatisk nok til den følgende maj i fængslet den at indgå den såkaldte Kilmainham-traktat.

Her forpligtede han sig igen til at følge et parlamentarisk spor og lagde derved afstand til de radikale nationalister i IRB. Da hans parti en kort overgang i 1885-1886 sad inde med med nøglen til regeringsmagten, brugte Parnell den til at få Gladstone til at fremsætte et forslag om irsk hjemmestyre.

I 1890 blev Parnell dømt for ægteskabsbrud, da det blev afsløret, at han i flere år havde levet sammen og havde tre børn med en kvinde, der ikke var formelt skilt fra sin mand. Dommen fratog ham de britiske liberales støtte og spaltede desuden Det Irske Parti, der nød opbakning fra den katolske kirke. Han søgte herefter forgæves at genrejse støtten til sig selv i Irland, men døde den 6. oktober året efter af lungebetændelse i en alder af 45.