H.G. Wells

H.G. Wells var en britisk forfatter, som især opnåede berømmelse som en af verdens første og største science fiction-forfattere.

Wells blev født i Bromley, Kent. Som ludfattigt medlem af den lavere middelstand kom han i manufakturlære, men blev efter selvstudier lærer og vandt derefter et legat til den nye polytekniske læreanstalt i South Kensington, Normal School of Science. Her var en af hans lærere den kendte biolog T.H. Huxley, som vakte hans interesse for naturvidenskaben, især Darwin.

Wells var efter egen opfattelse socialist og blev medlem af The Fabian Society, men var for individualistisk til at passe her. Han betragtede sig også som feminist, men optrådte efter mange kvinders opfattelse mandschauvinistisk over for sine koner og talrige elskerinder.

H.G. Wells' produktion er omfattende og spænder over flere genrer. Bedst kendt er han for sine pionerarbejder inden for science fiction, der er spækket med fremskrivninger af datidens naturvidenskab, tilsat fantasi og samfundskritik. The Time Machine (1895, dansk titel Tidsmaskinen, 1976) skildrer en fremtidsverden, hvor underklassen er drevet helt ned under jorden, men til gengæld er begyndt at æde overklassen.

I The Island of Dr. Moreau (1896, dansk Doktor Moreaus Ø, 1898) møder vi en gal videnskabsmand, der vil skabe dyr om til mennesker. Blandt hovedværkerne regnes endvidere The Invisible Man (1897, dansk Den Usynlige, 1915) og The War of the Worlds (1898, dansk Klodernes Kamp, 1912) om en invasion fra Mars.

Under påvirkning af Charles Dickens skrev Wells også humoristisk-realistiske samfundsromaner, især om den lille mands genvordigheder i et snobbet og fjendtligt samfund. Blandt de bedste er Love and Mr. Lewisham (1900) om en fattig studerendes forsøg på at forene studier og kærlighed og Kipps (1905) om en manufakturlærling, der kommer til penge, men må gå gruelig meget igennem, før han lærer at håndtere dem.

Den senere del af forfatterskabet blev i stigende grad præget af Wells' lyst til polemik og propaganda, hvilket ikke gavnede den kunstneriske form. Men han fik fortjent succes med sin populærvidenskabelige The Outline of History (1920, dansk titel Menneskeslægtens Historie, 1937-1938). Nævnes skal også hans noveller, hvor både humor, realisme, science fiction og fantasy er repræsenteret i rigt mål. I 1934 udgav Wells sine erindringer i to bind under titlen Experiment in Autobiography.

H.G. Wells var trods sin veludviklede fantasi en forstandspræget, videnskabsdyrkende optimist, men han skuffedes dybt af de to verdenskrige.