Skovlænge Kirke

Kirkegården, der aldrig er blevet udvidet, hegnes af et træstakit. Hovedindgangen med kørelåge ligger i øst.

Kirken består af et romansk kor og skib, som er opført i munkesten. Våbenhuset foran syddøren er gotisk, og det er opført af munkesten på et fundament af kraftige kampesten. Kirken står hvidkalket med tage af røde teglsten.

De ældste bevarede bygningsdele er murværket i koret og skibet. I koret har der oprindelig været en præstedør mod syd, og i skibet har været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er kun præstedøren bevaret; den er dog tilmuret, men kan tydeligt ses i murværket. Skibets sydlige dørhul står ændret, og den nordlige dør er muret til. I murværket findes rester af de romanske vinduer, men de er flere steder ødelagt af de spidsbuede støbejernsvinduer fra 1800-tallet.

Koret og skibet har svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, på hjørnerne. Desuden krones murene af friser, der særlig på koret er sirligt udført i flere lag. På korets sydside er der over den tilmurede dør et dobbelt rundbuet blændningsfelt, dvs. murnicher, opdelt af en halvsøjle. Taggavlene har alle dekorative kompositioner af friser, men især korets friser er udførligt udsmykket over de blændede tvillingevinduer. Kammene har indtil begyndelsen af 1800-tallet haft trappeformede kamtakker.

Våbenhuset er opført i middelalderens sene periode, som man kalder gotikken. Taggavlen har oprindelige, gotiske dekorationer med spidse højblændinger og kamtakker.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet præges af det murede, hvælvede loft. I koret er der et seksdelt hvælv fra 1300-tallet, men det har forinden muligvis haft en tøndehvælving i træ. Næsten samtidig med korhvælvet er der indbygget to krydshvælv i skibet. En rundet korbue skaber sammenhæng mellem koret og skibet.

Kirkens tagkonstruktion er fornyet.

Af middelalderligt inventar er den romanske døbefont i granit bevaret. Den har en cylinderformet kumme med en ny, muret og pudset fod.

Altertavlen er et stort, rigt arbejde fra 1630 i den sene renæssance. Den har bruskbarokke elementer med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Tavlen er skåret af den samme snedker som prædikestolen i bl.a. Græshave Kirke. Altertavlen har en arkitektonisk opbygning, som kendes fra andre altertavler med søjler og felter. I midten af den øverste del findes en krucifiksgruppe i relief, og i den centrale del er der stærkt restaurerede oliemalerier på lærred af nadveren flankeret af Moses og Kristus. Overalt på tavlen vrimler det med ornamentik i form af beslagværk, kartoucher, hermer, englehoveder, løvemasker, dragehoveder, frugtbundter og draperier. Toppens felt flankeres af to svævende engle med trompet og kors, og på gesimserne står (nu ombyttede) figurer af Moses, Aron, Markus og Matthæus.

Prædikestolen og himmelen er fra 1633, og de er ligesom altertavlen fra overgangen mellem den sene renæssance og bruskbarokken. De er udført af samme mester som altertavlen. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, og herimellem ses felter med figurer.

I kirken findes et epitafium, dvs. et mindesmærke, fra 1634. Det er over Jens Jacobsøn Riber, sognepræst til Skovlænge og Gurreby Kirker, og hans hustru Anna Due. De bekostede prædikestolen og altertavlen til kirken samt prædikestolen i Gurreby Kirke.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk